Filosofien bag tørklædet - Frihed eller undertrykkelse

Artiklen er ikke skrevet med henblik på at fjerne fordomme overfor tørklædet, fordi det i sig selv er en tung byrde på skuldrene, men den skal snarere øge forståelsen af filosofien bag og belyse effektiviteten af tørklædet. Artiklen kan dog forekomme stødende for Vestens kvinder, hvilket selvfølgelig ikke er hensigten med artiklen, men kendsgerningerne har desværre vist sin sandhed og artiklen skal derfor læses med et åbent sind af sådanne læsere.


Tørklædet og Vesten

Kvindeundertrykkelse, Burkaforbud, Uligestilling, Tvang – er alle ord, som muslimske kvinder typisk bliver mødt af i europæiske lande. Ser man tilbage i historien, opdager man hvor grufuld verden har set ud mht. menneskelige og fornødne rettigheder af kvinden. Islam kom til menneskeheden (dette inkluderer derfor selvsagt også i visse tilfælde særligt for kvinden) 1400 år siden med de mest basale menneskelige rettigheder, herunder en lang række rettigheder til kvinden. Her fik kvinden bl.a. stemmerettigheden, rettigheden til at sige fra og rettigheden til at leve i et mandsdomineret samfund. Islam havde foræret kvinden specifikke rettigheder få hundrede år efter Jesu fødsel, medens der først kom tale om de selvsamme rettigheder så sent som det 20. århundrede i Europa. Rødstrømperne måtte i 70’erne stadig kæmpe for lige vilkår og ligestilling, de selvsamme rettigheder, som kvinden i Islam havde fået allerede 1400 år tidligere! Under Islam er kvinden respekteret, hun har fuld ret til en uddannelse, og ønsker hun at være udearbejdende skal hun ikke forhindres i det – hverken af sin egen mand eller andre. Islam fortæller desuden kvinden, at det er hendes pligt, på samme vis som manden, at søge viden uanset alder, baggrund, velstand og civilstand. Arbejder hun, får hun samme løn som manden i tilsvarende stilling og med tilsvarende erfaring – Islam skelner absolut ikke imellem kønnene. At der i visse muslimske lande bliver praktiseret visse tåbeligheder (et typisk eksempel er tvangsægteskaber) er en helt anden sag og har intet med Islam at gøre, men er derimod et kulturelt problem, der overskrider alle islamiske grænser. Det samme gælder kvinden, der bliver slået af sin muslimske mand eller tvunget til at blive hjemme og være ham en stuepige.

Vi så hvordan Frankrig i 2004 tabte kampen imod tørklædet, da landet vedtog en lov, der forbød det ærbare islamiske klæde i folkeskolerne såvel som i gymnasierne efter en total fiasko i integrationspolitikken. Dette er til trods for, at disse muslimske piger er tredje - og fjerdegenerationsindvandrere, der er opvokset i Frankrig, har gået på franske skoler, og blevet udsat for fransk kultur (gennem medier, tv, samfundet osv.) hele livet igennem og som måske endda har forældre, der tænker og handler ifølge den franske levemåde. Alligevel var Frankrig – liberalismens fader og sekularismens moder – ikke i stand til at overtale skolepiger til at omfavne den vestlige kultur. Spørgsmålet til integrationspolitikken er i virkeligheden, om man kan sætte lighedstegn ved integration og det at klæde sig på som en vesterlænding, spise som en vesterlænding, spendere penge som en vesterlænding og sove som en vesterlænding?

Det skyldes naturligvis at hijab - som værende en islamisk forpligtigelse – er symbolet på den totale underkastelse til Skaberen. Fordi Islam lærer kvinden, at tørklædet værner om hendes krop og hendes værdier, og at hun skal respekteres for alt andet end sin åbenlyse skønhed. At integrere sig i samfundet betyder ikke nødvendigvis at frasmide sig egne værdier og tørklædet. Mens det europæiske samfund bygger på sekularismen, som i bund og grund leder mennesket til en underkastelse af egocentriske lyster og begær. Dette emne er selvfølgelig en særskilt sag, der kan fordybes, men igen dette er ikke hensigten med denne artikel.

Det er desværre en kendsgerning at kvinden er det mest udsatte køn i de vestlige samfund. Fænomener som kvindehandel, sexchikane, prostitution og udnyttelse i model- og musik og reklamebranchen, er ikke længere perifere fænomener, men normen. Kvinden skal leve op til tre forskellige idealer om at optræde som karrierekvinde, fotomodel og husmor alt sammen på én gang, hvilket angiveligt har resulteret i identitetskriser, depressioner og sammenbrud blandt vestlige kvinder. Man skal ikke lede langt for at finde eksempler på dette, se blot på helt unge piger helt ned til 10 år alderen i Europa, der lider i deres stræben efter at blive accepteret i samfundet.

Har en kvinde et stykke klæde på hovedet i vestens samfund bliver hun set ned på, kaldt undertrykt og ikke mindst af den grund undervurderet på sin kunnen. Allerede her er hun sat i bås og man har på forhånd bestemt sig for at hun er af den slags man skal have ondt af og vise medfølelse for da hun sikkert er blevet påtvunget tørklædet af sin far eller sin mand. I stedet for alle disse fordomme gøre sig et forsøg i at se det smukke i tørklædet, forstå hende og undersøge hvilket intellekt der gemmer sig bag klædestykket og ikke mindst filosofien bag tørklædet.

 

Filosofien bag tørklædet

Tørklædet har længe været et meget misforstået koncept og Vesten har oftest ligestillet formålet med tørklædet til et symbol på mandlig autoritet. Når kvinden i Islam er påbudt tørklædet, er det ikke ensbetydende med at hun skal blive bag lås og slå, men fordi hun er en unik skabning, hvis værdighed og status skal beskyttes fra samfundet. Islam ophøjer kvindens status igennem tørklædet, således at hun kan nyde rettigheder på lige fod som manden i samfundet. I artiklen ”My Body Is My Own Business”[1] skriver frøken Naheed Mustafa, en ung Canadisk-født og universitetsuddannet muslimsk kvinde: ”Koranen lærer os, at mænd og kvinder er lige, og at individuelle ikke bør blive dømt på baggrund af køn, skønhed, velstand eller privilegium. Det eneste, som gør en person bedre end den anden, er hans/hendes egenskaber.” Hun fortsætter med følgende: ”I den Vestlige verden er tørklædet blevet et symbol på enten tvangspålagt stilhed eller radikalt, samvittighedsløs militans. Faktisk er det hverken eller. Det er ganske simpelt en kvindes rettighed at hendes fysiske fremtoning ikke skal spille en rolle i sociale anliggender.”

Kvindens status i Islam spiller primært på hendes roller som den uafhængige arbejderkvinde, moder for fremtidens generationer og kone med egne rettigheder. Tørklædet hæmmer hende på ingen måder, men hun er tværtimod frit stillet til at tage en uddannelse, påtage sig socialt arbejde i samfundet eller være en karrierekvinde med retten til at beholde de indtjente kroner, mens ægtefællens indkomst skal fordeles til at dække både hendes behov samt fællesøkonomien. Tørklædet spiller her en stor rolle, idet det fungerer som en praktisk beskyttelse mod mænd, der antaster kvindens frihed til at være et individ som manden i samfundet og behandler hende som et objekt, man kan røre, chikanere samt behandle som man lyster. Det er en sørgelig sandhed, at mænd i Vesten stadig i dag blindt tror, at de er kvindekønnet overlegne trods protester for det modsatte. Et åbenlyst eksempel på dette er lønnen de hver især får for det samme udførte stykke arbejde. Åbner man øjnene en smule op ser man hvordan kvinder – måtte det være på arbejdspladser med lavest udbetalte løn eller i lederbestyrelsen i større virksomheder, bliver behandlet som en seksuel råvare, hvis magt og indflydelse kommer direkte fra deres udseende og vulgære påklædning.

Den Vestlige/Hollywood ideologi: ’Hvis du har det, så vis det!’ såvel som udtrykket ’jo mere kød, der vises jo bedre’ er snarere en degraderingen af kvindekønnet, hvor hun udstilles som et stykke kød istedet for at der fokuseres på de intellektuelle aspekter, som kvinden besidder. Hele den ideologi står i kontrast til det islamiske princip, hvor man ikke skal pådrage sig overflødig opmærksomhed men være anstændig og tørklædet udfører dette stykke arbejde. Muslimske kvinder føler sig ikke presset at skulle pynte sig op for at se smuk ud eller være tiltrækkende hvilket er helt almindeligt i Vesten. Hun behøver ikke leve op til hvad den nyeste mode fortæller er smukt og hvad ikke er og på den måde forsøge at vinde accept i samfundet i udstillingen af sin krop. Overflødig skønhed er ikke en del af den muslimske kvinde bekymring, men hendes mål er at opnå en indre skønhed.

Islam opfordrer kvinden til at værne om sin værdighed og anstændighed med det simple tørklæde (påklædning) og gør hun det, vil hun hurtigt opdage respekten hun får fra sine mandlige kollegaer og medmennesker. De kan se, at hun er muslim og har visse principper som gør, at man ikke tilnærmer sig hende, som man ville gøre med en kvinde, der gik i stramt, afslørende eller vulgær påklædning. Kvinden er åbenlyst skabt med en smuk ydre, mens hun skal værdsættes for sin indre; sine værdier, holdninger og udtalelser. Hun skal selvklart ikke bedømmes på det ydre som Vesten har tendens til (vi behøver blot at se på musikbranchen, tv-branchen, reklamebranchen osv.), men de værdier hun står for. Til dette kan der drages sammenligninger til en musling, der beskytter den smukke værdifulde perle indeni. På samme måde er kvindens vigtigste elementer hendes egenskaber og værdier, både privat og samfundsmæssigt. Den famøse Gandhi sagde engang: ”Kvindens sande ornament er hendes egenskaber, hendes renhed.”

Utallige af historier bliver fortalt omkring hvordan den moderne kvinde (også den vestlig fødte kvinde) oplever sine dage med tørklædet i modsætning til før hun bar tørklæde. Det væsentligste træk, som går igen i historierne er, hvordan mænd nu værdsætter hendes ord og holdninger i politiske, samfundsmæssige og kulturelle anliggender til forskel fra uden tørklædet, hvor hun ikke blevet taget seriøst og i fleste tilfælde blev anset for værende en køn ung pige med makeup og blikfangende tøj og bevægende læber. Man huskede ikke hendes ord, men hendes iøjefaldende påklædning. Det har længe været sagt og kan derfor ikke skjules, at det er videnskabeligt bevist, at mænd er styret af det visuelle. Studier har vist, at kontrolcenteret i hjernen hos mænd viser betydeligt højere visuel aktivering hos mænd end hos kvinder, da mænd er styret af et visuelt system. Dette viser bl.a. en undersøgelse fra centeret for Behavioral Neuroscience ledet af Emory University psykologer Stephan Hamann og Kim Wallen.[2]

Det er faktum i dag, at flere og flere får kendskab til det smukke bag tørklædet, mens andre forbliver stædige og uvidne og stopper ved lyden af ordet tørklæde uden at undersøge det nærmere. Af de, som rent faktisk undersøger det gemte bag tørklædet, finder mange ud af, at tørklædet er alt andet end undertrykkende, som bl.a. den britiske forfatter og skribent Yvonne Ridley fortæller til Washington Post: ”Tilbage hjemme i London, holdt jeg mit løfte om at studere Islam – og jeg var forbløffet over det som jeg fandt ud af. Jeg havde forventet, at Koranen ville indeholde kapitler om, hvordan man skal slå sin kone og undertrykke sine døtre, i stedet fandt jeg passager, der støttede frigørelse af kvinden.”[3] Kvinden, der har set livet uden og med tørklædet udtaler sig om, hvor et uciviliseret liv Vesten faktisk lever med de meget korrekte eksempler hun smider i ansigtet på Vesten. Hun kritiserer i samme artikel personer som Tony Blair, Salman Rushdie samt Italiens premiereminister Romano Prodi for deres intetanende snak, hvor kun ”arrogance er overgået af deres uvidenhed”. Disse personer, uanset deres udtalelser og uanset hvor meget eller lidt de selv er klar over det, er blot pragteksempler på Vesten og dets primitive tankegang.


Af Sherbanu Zahra Jan

 

 

[1] Min Krop er Mit Business

[2] Daily Science

[3] Kilde: http://www.realiteten.dk/vis.php?id=111&sektion=islam

Share

Add comment


Security code
Refresh