Læserbrev: Det ædleste menneske, Profeten Muhammad (fred være med ham og hans familie)

I Allahs navn den mest Nådige og Barmhjertige

Ifølge den islamiske kalender forlod vores beærede Profet Muhammad (fred være med ham og hans familie) denne verden den 27. Safar 1433 H. I denne anledning vil jeg påminde dig, beærede bror/søster, om din pligt om at videregive og opretholde hans budskab for han er ikke længere til stede blandt os fysisk, men insha’Allah er han tilstede i enhver troendes hjerte og på den måde kan du fuldføre dit job og finde motivation insha’Allah. Vi mennesker er vidt forskellige individer med forskellige evner og kompetencer, så der er ingen undskyldning for ikke at gøre noget, for noget må du være god til. Tænk over hvad du er god til og gør det med det formål at tilnærme dig Allah Ta’ala og forkynde Hans religion. Jeg håber du står op fra din slummer, så vi alle i fællesskab kan arbejde sammen om et smukt budskab, som kun kan forstærkes yderligere med dit incitament.

 

Her sidder jeg og prøver at sætte min sorg på ord. Her sidder jeg og prøver at beskrive min indres vemod. Her sidder jeg, for jeg har sat mig for at påminde dig om månens smukkeste skær, solens lysende stråler, vandets reneste dråber, verdenens skønneste og ædleste menneske, den ærlige og troværdige, Abu Al-Qasim, Ahmad, faderen til den bedste arv, søn af Aminah bin Wahab og Abdullah søn af Abdul-Muttalib, Profeten Muhammad (fred være med ham og hans familie).

Du tænker sikkert og undrer dig over, at jeg kan bruge et så negativt ladet ord som sorg, for hvordan kan man det, når man nævner sådan et perfekt menneske? Kære ven, vær nu tålmodig, du skal nok få dit svar. Hvordan vil du da have det, hvis du mistede dine forældre, søskende, en kær ven eller bekendt? Hvordan vil du have det, hvis du var nødt til at tage afsked med en person, hvis egenskaber kastede lys over alt, hvor end denne person kiggede, gik og talte? Fortæl mig, hvordan vil du have det, hvis selve din ensomhed, som ikke var ensom blev forladt? Hvordan vil du have det, hvis du mindes den dag du mistede den, som var tæt til dit hjerte, en du var bundet til? Hvordan vil du så have, at jeg skal have det, når jeg har mistet selveste mit hjerte, min glæde, mine øjnes lys?

Der lå han (fred være med ham og hans familie) på sit dødsleje og det var som om at natten blev dag, regn blev tårer, fred blev krig! Men du skal vide, at det ikke kun er mig, som har mistet, men det har vi alle! Vi har mistet den, som lærte os at være mennesker, den som vejledte os til ”La ilaha ila Allah Muhammad RasulAllah” (Der er ingen Gud udover Allah og Profeten er Hans sidste Sendebud), den som kæmpede hårdt i tider med modgang med troen og viljen i hjertet. Et eksempel som ikke siden hans (fred være med ham og hans familie) fødsel har fundet sted. Han var ydmyg, beskeden og blid. Han blev tilbudt rigdom og erkendelse, men ønskede det ikke og levede beskedent for han ønskede kun og kun Allahs tilfredsstillelse frem for stammernes tilfredsstillelse og han sagde det tydeligt dengang de tilbød ham det materielle rigdom: ”O min onkel! Hvis de lagde solen i min højre hånd og månen i min venstre for at tvinge mig til at give afkald på min mission, vil jeg ikke afstå indtil Gud manifesterer Sin sag eller jeg går til grunde i forsøget.”

Mine tanker snubler over mine følelser og skaber tårer, som triller ad min kind ved tanken om det han blev udsat for - over hvor hårdt et hjerte nogle af dem, som var i hans kreds, havde. Den mand, som gav alt - sit liv, sin sjæl og sin alt! Den mest gavmilde af alle gavmilde. Den, som altid satte sit lid til Den Eneste, Den Almægtige, Allah. Den, som ikke tøvede et sekund for at besøge sin fjende, hvis denne var syg, den som beskyttede og sikrede folk mod fattigdom, den som var god mod de forældreløse og hjerteknuste. Den, som mistede sin far, før han selv kom til verdenen, den som mistede sin mor efter kort tid.

Den, hvis ansigt udstrålede lys og barmhjertighed, altid smilende, som måneskin. Han er jordens stabilitet, luften som vi indånder, menneskehedens og sjælens ernæring, så hvordan skal han forglemmes? Han implementerede universelle værdier, som sikrede mennesket respekt, frihed og retfærdighed. Han implementerede love fra Den Almægtige som satte en stopper for folks uvidenhed. Han forhindrede drabet på unge piger som stammer udførte på baggrund af deres uvidenhed, han prædikede om ligheden mellem begge køn med udgangspunkt i det han fik åbenbaret og den hellige Koran. Han gav kvinden den respekt tilbage som hun for længst havde mistet for hun blev gjort til en vare som blev solgt og købt af mænd fra de store stammer.

Han lærte os at afholde os fra vrede for ikke at være uretfærdige. Han lærte os at være gode mod vores forældre og de ældre. Han lærte os at tage hensyn til vores naboer og medmennesker uanset religion og race. Han lærte os hvordan vi skulle opdrage vores børn med godhed, hvordan vi kunne skabe et fundament for dem, så de kunne blive selvsikre og stærke individer som voksne. Han lærte os at være gode mod vores fjender, at rigdom ikke er materielt, men at det fås gennem tilfredshed.

Han er den som blev bekæmpet med sten, våben og skældsord af børn og voksne, men stadig stod han fast ved sit budskab. Han blev og bliver til stadighed ydmyget af uvidende mennesker, som ikke engang ved hvem de er, hvorfor dog al den had? Den som siden fødslen aldrig har gjort nogen uret, hvis personlighed blev rost af muslimer såvel som ikke-muslimer fra hans samtid og eftertid.

Jeg kan sidde i årevis og beskrive Profeten Muhammad (fred være med ham og hans familie), men jeg vil stadig føle at mine beskrivelser er utaknemmelige og ringe, for det er jo blot ord på et hvidt papir som ikke kan tillægges et mikroskopisk værdi af den værdi som vores elskede Profet (fred være med ham og hans familie) fortjener at tillægges, men hellere noget end intet. Vi har skabt ord for at påvirke og kommunikere med hinanden og derfor håber jeg, at du er blevet påvirket! De her ord har ingen værdi, hvis det ikke føre til handling ved at følge hans eksempel og de ord som han videregav gennem sine åbenbaringer, som han fik fra den Almægtige Allah. Ord som kræver dyb refleksion og respekt.

Lær af ham (fred være med ham og hans familie), så forhast dig ikke i hævn hvis din fjende har gjort dig ondt, men vær god mod denne, undertryk din vrede så du ikke gør nogen uret, vær god mod dine forældre for på trods af alt, så er de dine forældre og hæv ikke din stemme over deres, vær god mod din nabo og venner, selvom de gør dig fortræd eller svigter dig, udvis manér og stå fast ved dine værdier, så længe de ikke skaber ondskab og had - vigtigst af alt, forelsk dig ikke i denne verden, for sandelig har Profeten (fred være med ham og hans familie) lært os, at den er rod til al ondskab, men derimod arbejd for efterlivet, for kun sådan vil du ikke være optaget af dig selv og drukne i egoisme. Lyt til din sjæls behov for det er ikke kun materielle goder, som kan mætte dig! Ihukomme Allah i disse dage og vær med til at opretholde Profetens (fred være med ham og hans familie) budskab, for han er ikke længere til stede og vi må derfor være hans støttere og budbringere.

Fred være over Profeten Muhammad og hans rene familie.

 

Skrevet af Anonym


 

Share