Ashura - et budskab til menneskeheden

Tragedien omkring Imam Hussains (fvmh)[1] martyrium i Karbala, Irak, har vakt megen nysgerrighed verden over. I denne forbindelse har de seneste års optoge i Københavns gader måske ikke givet et tilfredsstillende svar på hvad det er, der egentlig sker. Derfor forsøges her at skildres, hvad der ligger til grund for genopblussen af de mest grusomme hændelser, man har set i historien.

Imam Hussein (fvmh), Profeten Muhammads (fvmhohf)[2] højt elskede barnebarn, blev den tredje efterfølger som imam efter sin fader Imam Ali og hans ældre bror Imam Hassan (fvmd)[3]. Imam Hussain (fvmh) var ikke et almindeligt menneske, men en særlig og mindelsesværdig personlighed, idet han ofrede stort for menneskeheden. Sorg og glæde, kærlighed og had, frihed og tyranni er alle ord, som vi støder på i historien om de bestialske og umenneskelige scener, der udfoldede/udspillede sig på Ashura dagen, hvorpå denne fremtrædende person ofrede sig selv og alt hvad han havde med sig. Muslimerne sørger derfor i Muharram måneden over de fjendske handlinger og den uret, der blev udøvet mod ham og hans loyale ledsagere.

Ikke blot hos muslimerne vækker Imam Hussain stor opmærksomhed omkring sit liv og hændelsen ved Karbala. Historikere og krønikeskrivere har hver især studeret Imam Hussains karakteristiske træk og bemærket hans særlige viden og ædle adfærd samt manerer, videregivet af hans bedstefar, Profeten (fvmhohf). Litteraturen viser, at bl.a. frihedskæmperen Mahatma Ghandi udtrykte om Hussain: ”Jeg lærte af Hussain, hvorledes man kan blive gjort uret og være en vinder!” Antoine Bara skriver i sit værk Hussein i kristen ideologi: ”Intet slag i menneskehedens moderne og tidligere historie har vundet mere sympati og beundring, eller lært os mere end Husseins martyrium i slaget ved Karbala.” Hændelsen vakte stor forundring hos mange, deriblandt Thomas Carlyle, som skriver: ”Den bedste lære, vi kan uddrage af tragedien i Karbala er, at Hussein og hans ledsagere var stærkt troende på Gud. De illustrerede, at talmæssig overlegenhed ingen betydning har, når det kommer til sandhed og falskhed. Husseins sejr trods hans undertal forundrer mig!”

Hvis historien undersøges nærmere, opdager man en stor sandhed; at Imam Hussain (fvmh), med sin overraskende lille hær på kun under 72 mand, ikke gjorde oprør mod daværende Yazids hær på 100.000 mand[4] og Ummayad styrets uretfærdighed, til egen vinding – for verdslig berømmelse, magt og position, men følte pligt til at gøre oprør for at frelse sin bedstefars religion. Var der tale om en verdslig kamp, havde Imam Hussains søstre, hustru og børn så mon ledsaget ham, som de beslutsomt gjorde? Af den grund, som Charles Dickens ligeledes udpegede, står det klart at han ofrede sig alene for Islams skyld. Hussain (fvmh) gav alt hvad han havde for Allah og for menneskeheden. Alt dette for at bevare Islams syn på familie mønstre, de politiske, økonomiske, sociale og spirituelle aspekter. Hele nationen bukkede under for det tyranniske styre, som i stigende grad herskede, og uden at folket vovede at sige styret imod. Det præ-islamiske kutyme var langsomt ved at vende tilbage; der herskede racisme, undertrykkelse, uretfærdighed, og alt hvad Profeten Muhammad (fvmmhohf) var kommet med, var som glemt. En af de ting, som Hussein gjorde, var at reformere. Dette blev en lektie til os – hele menneskeheden: at aldrig bukke under for en tyran.

Der hersker ingen tvivl om, at tragedien som fandt sted var en forbrydelse mod menneskeheden, og at Imam Hussain (fvmh) var oppe at kæmpe mod den værste form af fjendskab, undertrykkelse, skånselsløshed og brutalitet, som et andet menneske aldrig har måttet stå overfor. Trods dette blev sejren til Imam Hussain en succes for videreførelsen af sandheden om Islams budskab.
Menneskeheden blev frelst. Fra Gud var Imam Hussain (fvmh) sendt til mennesket som vejledningens lys og redningsskibet. Historiens essens er stadig aktuel for menneskeheden, da vi netop oplever de samme typer forbrydelser i dag. De nuværende korrupte styrer, de undertrykte grupper, de som nedslides for ingen penge, hjemløse og forældreløse uden tag over hovedet.


Alt sammen fordi magthaverne styrer dem. Sidst men ikke mindst, Palæstina sagen, som nu gennemsyrer 60 år og er et særlig undertrykt land i vores tid, er det vigtigste stridspunkt i den muslimske verden. Man kan ikke tale om Muharram og Imam Hussain’s endeløse stridspunkter og tyranni uden at belyse Palæstina-problemet som et særdeles faktuelt problem i dag. Palæstina konflikten er, som Hussain’s kamp, en kamp mod en uretfærdighed og uret, der blev gjort muslimerne i okkupationen af det palæstinensiske land.

Muharram måneden er ligeledes måneden, hvori mennesket i dag søger viden, og der bliver givet viden. Under disse dage træder man ind i et hospital, der skal forstås spirituelt, hvori Gud giver muligheden for frelse for den, som søger viden og reformerer sig selv i henhold til Imam Hussain’s (fvmh) lære. En reformering af vores indre, vores handlinger, og at leve efter de gode Islamiske principper og den lære, som Profeten Muhammad bragte til mennesket fra Gud.


[1] Fred være med ham

[2] Fred være med ham og hans familie

[3] Fred være med dem

[4] Nogle rapporter angiver antallet af soldater til at være langt større

 

Share