Intro Imam al-Mahdi

I Allahs Navn, den mest Barmhjertige, den mest Nådige. Må Allahs fred og velsignelser være over det Sidste Sendebud Mohammad (fvmhohf) og hans Ufejlbarlige familie (fvmd), og må Allah fremskynde Imam Mahdi’s tilbagekomst.

Efterspørgslen på materiale på dansk vedrørende vores frelser (må Allah tilskynde hans tilbagevenden) har vist sig at være af stigende grad. Vi har derfor bestræbt os på at skrive og oversætte brugbart materiale til dansk og sammensætte det på en så læselig og forståelig måde som muligt.

Imam Mahdi Sektionen forsøger så vidt muligt at besvare de spørgsmål, som mange vandrer rundt med – eller endnu vigtigere – at besvare de endnu ikke tænkte emner og spørgsmål! Dette sker ved, at man ikke lader Imam Mahdi (må Allah tilskynde hans tilbagevenden) være en del af sin hver dag, og man ikke skaber et tæt forhold til ham gennem intellektuel research og overbevisning om vigtigheden i dette. Vi venter alle på en frelser, men hans tilbagevenden udskydes så længe mennesket er overdynget af synder og ugerninger, og vi kan ikke skyde skylden på andre end os selv! Den eneste måde at påskynde hans ankomst, og dermed menneskets frelse er, at skabe et forhold til ham, og dette sker kun ved at søge viden. Det er derfor enhver muslims pligt at søge viden om ham, og derfor anså vi i højeste grad denne sektion for at være essentiel. Vi dedikerer Imam Mahdi Sektionen til ethvert fornuftigt sind, der ønsker at søge mere viden om ham.

 

 

 

Introduktion

Der er meget tale om en tilbagevenden af en frelser – hvad er historien bag? Hvorfor venter vi på en frelser?

Et af religionens grundprincipper er troen på en Mahdi (Vejleder), menneskets frelser, en der vil fjerne uretfærdig og tyranni og fylde jorden med fred, retfærdig og harmoni. Men hvor kommer denne idé fra?

Hvis vi ser på medierne i dag verden over, kan vi se en negativ propaganda imod religion. Det gør ingen forskel om man er kristen, buddhist, hindu eller siekh, det overordnede spørgsmål er det samme: Hvor er religionen på vej hen imod i dag? Hvorfor er der så meget fjendskab imod religion. Det er vigtige at man står sammen i religionens navn og forstår vigtigheden i religionen. Konceptet af en frelser. Spørgsmålet er så, hvad handler dette koncept helt konkret om?

For at finde eksistensen af dette koncept skal man blot se på de forskellige overleveringer. I Islamisk, kristen og jødisk eskatologi vil man finde forskellige navne på den samme frelser, som mennesket venter på. Hvis vi kigger yderligere tilbage på de ældgamle religioner har der altid været tale om en figurlig frelser. Enten Messias, Jesus eller Mahdi. I jødisk eskatologi er Messias refereret som Guds udvalgte og ikke som Gud eller Guds søn. Kristne har troen på, at profetierne i den hebraiske bibel refererer til en spirituel frelser og accepterer Jesus som den figur.

Ifølge Islamiske overbevisninger tog Allah Jesus (Isa), søn af Mariam (fvmh) til sig og han (fvmh) vil vende tilbage til jorden efter ankomsten af Imam Mahdi (aj) for at bekæmpe den falske Mahdi (Dajjal). Isa (fvmh) har dog også andet han skal gøre som at få de mange forventningsfulde kristne til at indse at sandheden er med Isa (fvmh) og Imam Mahdi (fvmh).

Vi lever i en spændende tid, hvor den ene dag er ulig den anden. Vi så hvad der skete i Egypten. Har vi beretninger på det? Ja! Se på hvad der sker i Bahrain, har vi en beretning om det? Ja! Se hvad der sker i Libyen, har vi beretninger på det? Ja! Vi skal blot se på beretningerne i islamiske bøger, og vi kan se at forudsigelsen af Mahdi er blevet gjort af både følgere af sunnat og shia – uanset hvem, så er alle enige om at han (aj) kommer.

I Koranen er skrevet: ”Dagen hvor vi vil påkalde enhver med deres imam…”

Gud har sendt profeter gennem tiderne, men har ikke efterladt mennesket uden en vejleder efter den sidste profet. Siden den sidste Profet, Muhammad, sendte Han Imamerne. Imam Hassan Askari (fvmh) videregav med sin død imamaten til Imam Mahdi, som nu er i okkultation. Der rejser mange diskussioner om hvorvidt Mahdi er født endnu. Spørgsmålet er enkelt: Hvis vores Imam Mahdi ikke skulle være født endnu, og Allah har lovet en Imam til hver nation til hver en tid, hvem er vores Imam i dag? Hvem skulle have den rolle at optræde som menneskets leder i dag? Ingen, udover Imam Mahdi, hvis fødsel man ikke kan tale om vil ske, men er allerede sket, men at han er skjult.

 

Hvis vi kan forstå Imam Mahdi (aj), kan vi også forstå religionen.

Der vil opstå mange spørgsmål i forbindelse med hans tilbagekomst, men de væsentligste er følgende:

  1. Hvordan kan konceptet af Mahdi beskrives, hvem er han og hvorfor venter vi på ham?
  2. Hvad er vores pligter og ansvar mens vi venter på ham?
Share

Add comment


Security code
Refresh