Byg et samfund igennem Imam Mahdi

Formålet med livet kan sættes af individets egen vurdering via erfaring, ellers kan individet stole på den givne formål fra Hans skaber som er tjeneste og tilbedelse.  Formålet beskrives i den hellige koran på følgende måde:

”Jeg har ikke skabt jinn eller mennesket, men for at tilbede Mig.”[1]

Det smukke ved verset er naturligvis forklaringen af verset som bl.a. fortolkes af Imam Hussain:

”Gud skabte ikke mennesket, men for at det skulle tilegne sig viden om Gud, som vil lede til tilbedelsen af Ham og derigennem være uafhængig af at tilbede andet.”[2]

Ligeledes finder vi en Guddommelig beretning[3]:

”Jeg er en gemt skat, men Jeg ville have at skulle blive kendt. Jeg skabte for at blive kendt.”[4]

Ud fra ovenstående kan man derfor konkludere at man er blevet skabt til at søge viden.  Søge viden om Gud og Hans enhed ”Tawheed”. Dermed kan vi også konkludere at vores primære formål er at søge viden, dele viden og cirkulere rundt om viden. Dette er naturligvis lettere sagt end gjort, idet der er så mange faktorer som trækker os væk fra dette sublime mål – at tilbede Gud/at søge viden. Der er faktorer som gør os opmærksomme på mange andre ligegyldige elementer og faktisk fanger vores opmærksomhed på sådan en måde, at man helt glemmer det spirituelle aspekt af ens liv og efterlivet.

”… De der forvilder sig bort fra Guds sti, har en slem straf i vente, fordi de glemte afregningens dag (genopstandelsen/dommens dag).”[5]

Mennesket har glemt dommens dag og genopstandelsen. Er man uopmærksom om dette faktum, så afspejles det også i ens intentioner og handlinger. Man glemmer den kærlighed Gud har til én, og man glemmer at Gud skabte alt ud af kærlighed, og det er derfor man i Imam Sajjads første bøn i Sahifa Sajjadiya finder følgende:

”… Han sendte dem ud på en sti af Hans kærlighed.”[6]

Når man opbygger et samfund kan man hurtigt glemme ovenstående og glemme at alle er Guds egne og at der er en del af Gud i alle:

”… Jeg pustede af Min egen sjæl i det…”[7]

Der kan være så mange årsager til hvorfor det går i en forkert retning når man skal opbygge et rigtig godt og positivt samfund med fred, glæde og harmoni.

På det personlige plan

Det kan være personlige årsager som alle bunder ud i mangel på viden og lyster ”Hawa Nafs”. Nogle kan have personlige fejder med folk, andre er simplethen jalous på andre, hvad enten det skyldtes deres udseende, studier eller andet. Og så er der naturligvis en gruppe af mennesker som ønsker magt, position og chef posten.

Hvad er løsningen på disse problemer?

1.       Viden.

Man skal simpelthen søge viden og søge noget undervisning for at forbedre sig selv og prioritere sin udvikling. Har man ikke dette på sit ugentlige skema, er der ikke mange forhåbninger om at kunne forbedre sig. Så er det kun et spørgsmål om tid før man spænder ben for noget godt et eller andet sted i samfundet. Apropos dette med at spænde ben for hinanden, så er det et faktum, og det er mere gældende for nogle end for andre. Dette kan dog også løses.

Man skal sørge for at gennemgå de forskellige spirituelle sygdomme som jalousi, kærlighed til verden, post og position, samt hvilken skade og gavn de har, og så vil man hurtigt finde ud af at man har været blind og lysterne har ledt en i livet mod afgrunden og destruktion.

2.       Imaan og Taqwa

Er løsningen på alt, men når de andre elementer springer ud fra det individuelle, er det her der lægges størst vægt på emnet og vigtigheden er ikke til at overse. Det er det essentielle, foruden vil individet og samfundet ikke opnå succes eller at kunne forsvare sig mod udefra kommende plottende eller interne plotter osv.

3.       Vejledning af lærde

Man skal simpelthen have kontakt til de spirituelle og autoriserede lærde som kan rådgive en i livet og især hvis det er vigtige emner. Man kan fristes til nogle positioner, men man kan måske gøre skaden større end den gavn man ønskede at give samfundet. I samspil med disse bestemte lærde kan man derfor undgå unødvendig risici, og få hjælp til at træffe den bedste beslutning, ikke kun for sig selv, men også for samfundet.

På ledelsesplanen

Andre gange skyldtes det simpelthen at lederne i det pågældende samfund mangler nogle midler, eller sær ekspertise indenfor ledelses og administration som påvirker samfundet. Måske kan individet have nogle andre kompetencer som gør at personen er vigtig, men på ledelsesposten mangler vedkommende nogle ret vigtige midler til at kunne få samfundet til at opblomstre. Det er ikke så let at sidde på en brændende stol og man skal virkelig kunne sit stof.  Det er bl.a. derfor at visse individer undgår sådanne post grundet det store ansvar, og kun efter nøje rådgivning og vejledning med sine lærde og lærer varetager sådan en stor tjans. Selv her kan det individuelle påvirke en og derfor er Gud advarende:

”David, vi har gjort dig til stedfortræder, så døm blandt folk med retfærdighed, og følg ikke dine lyster for de vil lede dig væk fra Gud…”[8]

Løsningerne på dette problem kunne være nedstående:

  1. Sende individet eller gruppen på kurser.

Vi lever i et samfund hvor der er massevis af kurser online og med fysisk tilstedeværelse i klasselokaler, så man kan forbedre sine ledeses – og administrationsevner. Dette er ikke noget valgfrit, men bør være obligatorisk.

  1. Man kan hjælpe individet med arbejdsbyrden hvis lederen eller gruppen af lederen tillader det, og derigennem få optimal udbytte og opnå optimal gavn for samfundet.
  2. Forbedrer individet sig ikke må man som befolkningen kræve forandre. For hvis man er passiv sker der ingen forandringer.

”Gud ændrer ikke noget i folk, førend de ændrer, hvad der er i dem selv.”[9]

Kulturen

Kulturen spiller en vigtig rolle og er noget fantastisk, lige indtil det bliver noget forbudt og individer og grupper stædigt prioriterer kulturen over det vigtige – Guds religion. For vi har set masser af eksempler som har gjort at der har været mange hårtotter i hænderne på folk, alene af den årsag, at man har overekstrem interesse i egen kultur. Irakerne kan ikke med Libaneserne, Iranerne kan ikke med Afghanerne og Pakistanerne kan ikke med Inderne. I denne latterlige fejde går rigtig meget tabt. For fremtidige generationer går glip af det smukke ved disse kulturer, især når der f.eks. er tale om Muharram og de forskellige sørge procedurer. Den måde Irakerne hopper op og ned på i cirkler, den måde iranerne går med bannere på skuldre, den måde afghanerne sidder ned og slår på brystet på, den måde libaneserne reciterer deres sørgerecitation på, den måde pakistanerne gør brug af kæderne på osv. Osv. Slet ikke for at nævne den fantastiske mad der bliver delt ud de forskellige steder.

Af mulige løsninger kan nævnes:

  1. Et fællessted med forskellige arrangementer så man kan deltage på tværs af kultur.
  2. Et fælles arrangement hvor man skiftes mellem de forskellige kulturers sørgeprocessioner og mad.
  3. Man kan evt. deltage i hinandens arrangementer.

Marja

Det har været en hovedpine de senere år efter Imam Khomeinis bortgang, hvor man bl.a. har beskyldt hinandens lærde for underlige bedømmelser, uvidenhed, mangel på studier og Ijtihad tilladelse og jeg skal komme efter dig. Tit og ofte hænger folk ud fordi de deler samme holdninger til noget specifikt, og til tider er det desværre had mod en marja og dens følger. Når man så fortæller selveste Marjaen om dette problem, er de chokeret og forstår ikke denne opdeling og splittelse i samfundet. Vi, de almindelige borgere, er gode til at gøre en fjer til flere høns.

Råd og vejledning:

  1. Respekterer hinandens valg af lærde og respekter de lærde. Alt andet vil være irrationelt og forbudt. Hvis der skal kritiseres noget, så overlad kritikken til de der kan kritisere inden for feltet. Det nytter ikke noget at en mekaniker kritiserer en læge eller omvendt?
  2. Mener man at en person følger en ”Marja” som egentlig ikke er egnet, godkendt, verificeret m.m. så tages den over en fornuftig debat med respekt, kærlighed og ønsket om ”Khayr” (godt).
  3. Den røde linje er, at blive ikke islamisk i sin tale, væremåde eller når man skal bevis føre noget og man må absolut ikke falde på et niveau som ikke er egnet ens ære.
  4. Vedrørende Zanjeer, Qamezani og Tatbir er det også meget enkelt. Følg din marjas bedømmelse uden at pådutte det andre. F.eks. siger Ayatollah Aqeel al Gharavi følgende:

”Hvis du havde to hænder til rådighed og et sværd for at kunne hjælpe imam Hussain mod hans fjender, hvad ville du da gøre? Bruge dem til at slå dig selv, eller bruge dem til at bekæmpe imam Hussains fjender?”(Dette er ikke en opfordring til at harme andre, men blot en påmindelse om hvad der er vigtigst og hvad der har gavn).[10]

Ayatollah Mohsen Araki siger følgende: ”Man må som muslim ikke tilføre sig selv skade. Definitionen af skade er, at hvis folk ser en handling og definerer handlingen som at påføre skade, da vil det blive betegnet som skade. Hvis man så individer slå sig på brystet som man ser til almindelige sørgeceremonier, vil folk påstå at det er at påføre sig skade eller ikke? Naturligvis ikke. Hvordan vil folk se på individer der slår sig selv til blods enten på ryggen, brystet eller hovedet? Det vil naturligvis blive defineret som at påføre sig skade.”[11]

Wilayat Faqih

Har været meget aktuelt før i tiden og man har altid kæmpe store problemer om netop dette emne. Ligesom da imamerne i sin tid var centrum for en masse problemer og ekstremme handlinger er Wilayat Faqih også blevet kastet i den varme gryde.  Det positive er at der er kommet mere viden i samfund om emnet og mange tråde er derigennem blevet løst.

Der er kun en enkel ting at sige og det er naturligvis at man kan være passiv om emnet, hvis man ikke har viden, men at blive fjendsk eller anti Wilayat Faqih kan absolut ikke retfærdiggøres og er ikke tilladt.

Alle lærde er enige om emnet og kun forskellige i meninger om hvilke begrænsninger sådan en leder har. F.eks. mener nogle at sådan en leder ikke vil kunne indlede offensive krige, mens andre mener at det er muligt. F.eks. siger den afdøde lærd Sayed Muhammad Shirazi følgende:

”Wilayat Faqih er en lærd som opfylder kravene for at blive en lærd, ergo ”Faqih” og ”Marja”. Dvs. at vedkommende er Mujtahid og har opnået Ijtihad og yderligere valgt af de muslimske masser.” og ”Hvis der er flere kyndige kan de udvælge en leder.”[12]

På trods af de forskelle vi har i sprog, kultur, hudfarve m.m. så er det vigtige at vi skal være positive overfor hinanden og kærlige. Nøgleordene er respekt, sammenhold og kærlighed. Vi er trods alt elskere af Ahlul Bayt, Gud og Hans bog og tidens mester – Imam Mahdi.

For Imam Mahdi ser alle vores handlinger og intentioner:

”Fred være over Guds øjne blandt Guds skabelser.”[13]

Imamen siger selv i et brev til os:

”… Enhver af jer skal gøre det der tilfredsstiller os, og afholde sig fra det som forårsager vores afskyr og vrede… Hvis Gud giver vores følgere (shia) succes i at adlyde Ham og forene deres hjerter og udføre deres pligter, vil velsignelsen af vores ankomst ikke forsinkes pga. dem…”[14]

Så lad os for vores egen skyld, fremtidige generationers skyld, Imam Mahdis skyld og Guds skyld tage et skridt nærmere mod Imam Mahdis ankomst, ved at tage et skridt nærmere mod hinanden.


[1] Koran 51:56

[2] Tafsir Safi, b. 5 s. 75

[3] Beretninger som man har fået af Gud som ikke er vers i den hellige koran.

[4] Tafsir Makhzan al Irfan s. 334.

[5] Koranen 38:26

[6] Sahifa Sajjadiya I loveprisningen af Gud v. 1.

[7] Koranen 38:72

[8] Koranen 38:26

[9] Koranen 13:11

[10] Til en tale i Mumbai.

[11]Muharram 2014

[12] http://www.imamshirazi.com/wilayat-ul-faqih.html

[13] Fredagens Ziyarat dedikeret til Imam Mahdi, Mufatih Jinan

[14], Fawaid Razawiyah b. 2 s. 128, Sheikh Abbas Qumi

 
Share

Add comment


Security code
Refresh