Fem gode egenskaber

Anas b. Malik siger i sin beretning: ”Jeg har hørt Guds Sendebud (fred og velsigelser være med ham og hans afkom) sige i en af hans taler og ord af formaning: "Må Allahs velsignelser være over den person, som fremsender noget godt (for ham selv); og som giver ud i velgørenhed fra midtvejen (hverken for meget eller for lidt); og som fortæller sandheden; og som er ejeren (af kontrollen) over sine egne lyster og som ikke er holdt fanget af disse; og som kontrollerer sin egen sjæl, så det ikke tager styringen over ham.’” (Bihar al- Anwar)

I denne tradition, har den ædle Profet (fred være med ham og hans afkom) sendt barmhjertighed over den, som besidder disse følgende fem egenskaber:

1. Han venter ikke på at andre skal sende ting forud til ham (i Paradiset); i stedet sender han ting forud for sin egen sjæl, og han prøver at gøre sit hjem i det næste liv til et beboeligt sted.

2. Han bevæger sig på midtvejen (ved at give velgørenhed), hvilket betyder at han ikke er ekstravagant og samtidigt er han ikke gerrig, når han giver ud af sin rigdom. Således er han sikker på at følge det moderate løb – dvs. han giver ikke så meget ud, at han selv bliver fattig og står uden noget, og giver på den anden side heller ikke så lidt, at den godhed, der er blevet givet ham, ikke når ud til andre mennesker.

Det er blevet nævnt i Koranen: ”Og hold ikke din hånd lænket til din hals, og stræk den (heller) ikke ud i dens fulde længde, så du må sidde dadlet (og) blottet (for alle midler).” (17:30)

I et andet vers bliver der sagt: ”Og de, som når de giver ud, ikke overdriver og ikke er nærige, men iagttager den gyldne middelvej.” (25:68)

3. Den persons tunge, der ikke er forurenet med løgne og ytrer falske ting.

Alle disse tre ting nævnt ovenfor er gode; men der lægges mere vægt på den fjerde og femte egenskab:

4 og 5. Hvad der er vigtigt her er, at en person indfanger hans egen sjæl og holder det som sin slave - man kontrollerer og holder tøjlerne over det, og ikke at man gør sig en slave af sin egen sjæl. Den fuldkomne værdi af en person på dette punkt er, at han bliver leder af hans egen sjæl og ikke slave af den.

Eksempelvis når en person bliver vred, kan han så kontrollere sin egen tunge eller ej? Eller når en person har flammen af jalousi brændende inde i ham, vil hans sande tro (Imaan) slukke sådan en brand? For at opsummere er en person placeret på skæringspunktet af to veje: en vej som leder hen mod Allah og Paradis, mens den anden vej - som ikke er begrænset til en bestemt vej, men snarere har mange veje, der forgrener sig ud af den - fører direkte til helvedet.

At diskutere dette problem er meget let, men at sætte disse ting i praksis er ekstrem svært.

Nogle gange når vores ledere, som rejser på stien for at opnå nærhed til Allah (Sayr wa Suluk), bruger de følgende udtryk: ”Han er en person, som har arbejdet meget (på sin egen sjæl).”

Ved denne sætning menes der, at personen har kæmpet imod hans egen sjæl så meget, at han har ramt bunden og rejst sig igen og har forsat kæmpet imod hans egen sjæl indtil han når til det punkt, hvor han sejrer og har fået kontrol over det, da det kræver selvdisciplin at vinde over sjælen. Det indebærer også at man har den fulde viden af betydningen af Koranen og traditionerne af Ahlul Bayt (fvmd) for at kunne forsætte ad denne vej.

Hver evig eneste dag skal en person, der vil vinde kontrol over hans egen sjæl, læse Koranen, Koranfortolkningen og traditionerne, og transformere denne viden ind til hans sind og tage energi og styrke fra disse ting.

Der er nogle mennesker, som siger: ”Vi ved at den og den handling ikke er rigtig; men når vi er ved at udføre denne handling, mister vi kontrol over os selv og vi ved ikke hvorfor?!”

Dette er betydningen af at være en tjener. En person ved hvorfor (han begår en handling), men han ved ikke hvordan han undgår det, fordi han ikke har kontrol over sig selv. Dette svarer til en chauffør, der kører ned ad en stejl bakke og hans bil tager fart, og han siger: ”Jeg har mistet kontrollen over min bil”, og så ender det med hans bil smadre ind på siden af et bjerg eller ender i grøften og bliver dræbt.

Et andet eksempel er, at en person står på toppen af et bjerg og bevæger sig ned med en hurtig hastighed uden at have noget foran ham til at kontrollere hans fald og hastighed. Dog, vil hans hastighed sænke sig med tiden når han når bunden af bjerget og han vil komme til en hvile.

Vores sjæl fungerer på samme måde!

Hvor smertefuldt er det ikke for en person, som kan skelne mellem (rigtig og forkert), men ikke har evnen til at forhindre sig selv (i at begå synder). Det er vores overbevisning at det er muligt, at i den periode, når en person ikke har kendskab (til det han gør) og begår synder, at han ikke står til stort ansvar (i nærvær af Allah) for det, han har udført. Men hvad med den, som kender intensiteten af synder og straffen?

Dette er alt sammen advarsler på at vi må være påpasselige med vores handlinger og at vi skal udføre gode handlinger til vores egen fordel. Hvis vi derimod bliver ofre i at udføre onde gerninger og det ikke lykkes os at angre til Gud, og vi forlader denne verden i en tilstand som syndere, må vi være klar og forberedte på at tage konsekvenserne af dette.

Efter døden vil blækket i ansvarlighedens pen tørre ud og på dette tidspunkt vil en person ikke være i stand til at bede om tilgivelse eller hente de gode gerningerne til hans egen fordel i den næste verden. Derfor må vi handle nu - før det er for sent!

Forfattet af Ayatollah Makarem Shirazi

 

Kilde: IslamicInsights

 

Share