Ti gode råd til at blive bedre som person

1)      Vær optimistisk

Vi lever i et samfund, hvor mennesket hele tiden bliver mødt med pres, stres og en masse negativitet, som forårsager at man udvikler sig til en deprimerende og negativ person. For at kunne modarbejde dette er det derfor vigtigt at være optimistisk mht. alt i stedet for at være pesimistisk. Profeten har i en beretning sagt: ”Der sker det, du siger der skal ske”[1] og dermed peger på at man skal være optimistisk. Prøv og se om det ikke hjælper?

 

2)      Vær gavmild og generøs

Vi ved at Gud er Perfekt og er Godheden selv. En af de egenskaber, som Gud er i besiddelse af er gavmildhed og Han giver til alle, selv til de der ikke kender Ham, ikke kan lide Ham eller er fjendtlige mod Ham. Dette er en god ting at tage ved lære af. På samme måde kan vi også være gavmilde. Lad os donere noget af vores økonomi, noget af vores tøj, mad eller tid til de der har brug for det. ”Generøsitet er frugten af intellektet…”[2]

 

3)      Vis kærlighed

Gud skabte os af kærlighed, men vi glemmer kærlighed i vores moderne og materialistiske verden eller også forelsker vi os i verdenen, som bedrager os i sidste ende. Lad os vise kærlighed og elske hinanden uden at involvere noget seksuelt. Lad os elske hinanden som søskende og som en familie. Det gør intet at man er ateist, kristen, jøde, muslim eller asatroende. Imam Ali (fvmh) siger: ”Vi er enten søskende i troen eller også i menneskeheden”.[3]

 

4)      Vær tilgivende

Vi skal tilgive hinanden. Der er ikke tid til at bære nag. Ja, der er altid noget at kritisere hver dag og alting kan altid gøres bedre, men lad os prøve at bære over hinandens småfejl og tilgive. I kender det godt selv. Når man tilgiver en person, er følelsen virkelig unik og noget der ikke kan sammenlignes med andet. Vi begår alle fejl og der er mange der ønsker at vi skal bære nag og tæske hinanden og smide kortfilmen af det op på Youtube, men lad os være helt ærlige. Det er langt bedre at tilgive folk. Både for en selv og for den anden. ”Gud er Al-tilgivende og elsker at tilgive”.[4]

 

5)      Brug tid på dig selv, din krop og din sjæl

Pc, Iphone, Subway Surfer, Championship Manager, Warcraft, Friends, How I Met Your mother og hvor i alverden finder man tid til sig selv? Islam anbefaler og opfordrer at man bruger tid på sig selv, både på at pleje sin krop og på at arbejde med det spirituelle aspekt. Islam anbefaler bl.a. kvinden at hun smører sig i olie hver dag, hvis hun kan. Massage er ofte omtalt som livsfrelsende.[5] Der er en smuk beretning fra Profeten, hvor han ser en person der ikke havde redt sit hår, hvis tøj var beskidt og havde en dårlig fremtoning og til dette sagde han: ”Det er en del af religionen at gøre noget ud af sig selv og at vise sine velsignelser”.[6] Du skal endelig ikke glemme at meditere efter de obligatoriske pligter og finde minimum 5 minutter hver dag, hvor du sidder eller ligger ned og grubler over livet og efterlivet.

 

6)      Brug tid med din familie

Vores dagligdag er præget af en hel masse ting, som egentlig ikke er vigtige for os, men som vi tror er yderst vigtige. Man skal lige nå at se de 50 opdateringer på Facebook og Ayse har lige sendt mig noget i min indbakke og Peter vil gerne have vi gamer online og før man ved det, er dagen omme. Mange familier ødelægges fordi der ikke bliver brugt nok tid på familien. Vi taler om ens egen tætte familie som forældre, søskende, konen, børnene, fætrene, onklerne, tanterne og granfætrene osv. Der er beretninger der fortæller at ens liv forkortes, hvis man ikke besøger familien og omvendt så forlænges livet hvis man besøger familien og de nære.

 

7)      Få ny viden

Når vores sind trættes og man er helt udmattet, kan man slappe af. Man kan også blive sindsfrisk via ny viden. Det kan være en ny beretning, et nyt vers fra Koranen eller en ny historie, som kan virke motiverende og inspirerende. Læg mærke til at det næsten altid er de gode historier der motiverer til at handle og forbedre os selv.

”Der var en elev der lige var kommet til byen Qom for at studere. Han fik øje på Sayed Kamal Haydari og det ene øjeblik var nok til at han tog hjem og fik lavet sig et skema for hverdagen og sine studier.”

”De mennesker, der er tættest på at opnå profeternes niveauer, er de folk der bestræber sig og har viden.”[7]

 

8)      Rejs ud og se verden

Nogen gange bliver det hele for meget og man skal bare væk fra sine normale omgivelser og rutineprægede hverdag. Man kan derfor tage et hurtigt smut til Sverige, Norge eller Tyskland og udnytte de smukke naturlige omgivelser. Man kunne også rejse til Iran, Marokko, Indien, Kina eller Cuba og møde nye kulturer. Vi (vores sind og kroppe) har brug for at afstresse ved at komme væk på en ferie, hvor øjet kan tage en pause fra bærbaren og hvor ørerne kan få lov til at høre naturen uden biler og busser og EOW, WALLAH, JOE osv. Tag ud og se verden. Naturen er det bedste at sigte efter, men hvis man også er til nye mennesker og nye kulturer, er det også en go go. Vidste du, at de fleste lærde nærmest forbyder folk (de studerende) i at forblive i den hellige by Qom i sommerferien og ønsker for dem at de rejser rundt i Iran og ser de smukke landskaber man kan finde?

 

9)      Skab dig et pusterum eller få dig en hobby

Lad os være realistiske. Vi kan ikke rejse hver dag eller hver weekend. I hvert fald ikke os alle. Hvad gør vi så, når vi skal have lidt fritid og finde et pusterum? Det gør vi ved at skabe det selv. Vi finder os en hobby eller noget vi kan gøre i fritiden. Mænd kan f.eks. have fugle, akvarier, toge, spille fodbold, brætspil etc. Kvinder kan lave hygge med film og hjemmebagte cookies, style hinandens hår, lave pige pic-nic ture, svømme osv., så længe det er tilladt og fornuftigt, er det kun dig selv dig der sætter grænserne.

 

10)   Tjen din mad legalt

Vi går rigtig meget op i ikke at røve en bank, ikke at tage renter osv. men vi kan godt sælge ting dyrere end de virkelig er værd og hustle os til lidt ekstra skillinger. Det vi ikke ved er, at der intet forskel er på disse metoder. Læs følgende: ”Den bedste indtjening er optjent, når man ikke lyver, og ikke forræder når man er betroet noget, og ikke bryder aftaler når man lover noget, og ikke bagvasker varerne og roser egne varer, og at man ikke forsinker betalingen når man er i gæld og at man ikke presser på, hvis nogen skylder en noget.[8] Så den holder ikke en meter, hvis vi tjener vores penge på stoffer, alkohol eller tager renter når vi låner penge ud, eller stjæler lidt her og der og nasser på samfundet på illegale måder. Er skilt på papiret men rejser på ferie samme tid hvert år. Har tyve børn sammen uden vielsesattest. COME ON. Bedrager vi samfundet eller bedrager vi os selv når Gud ikke tillader sådan noget!

 

 


[1] Nahjul Fasaha

[2] Ghurar al Hikam

[3] Nahjul Balagha

[4] Kanz al Umal

[5] Hilyatul Mutaqeen

[6] Kafi

[7] Al Mahajjat al Bayza

[8] Kanz al Ummal

 
Share