Skæv og Muslim?

Nogle unge ryger hash og lærer det i en al for tidlig alder. Hvorfor ryger de? Er det fordi at det giver optur så man derefter slapper af og nyder omgivelserne fordi sanserne forstærkes? Når man endelig får æde flip så smager maden så meget bedre at man oplever et helt nyt kulinarisk niveau?

Svaret til dette spørgsmål findes bl.a. i mangel på oplysning og opdragelse. Man vil som muslim aldrig kunne drømme om at spise svinekød, men derimod er alkohol og hash lidt tys tys. Det har måske også en del med ens omgivelser, vennekreds og samfund at gøre. Medierne spiller en hovedrolle i at inspirere de unge til forskellige ting, og når de opvokser med en masse voldsfilm og bandeforbilleder, så kombinerer man tit og ofte alkohol, hash og kvinder med disse elementer.

Når forældre går rigtig meget op i at børn ikke må få svinekød i en tidlig alder og opdrager dem om at holde sig væk fra svinekød, sætter denne opdragelse sine spor og efterlader et barn som i en tidlig alder af ungdommen godt ved at han/hun skal afholde sig fra svinekød.

Hvor mange forældre opdrager deres børn i at holde sig væk fra hash? Det er oftest ikke på emne og med folk i de nyere generationer som hyppige rygere gør det sagen en tand sværere.

Hash anses hos nogle for et almindeligt afslapningsmiddel og da man hverken i den hellige koran eller beretninger kan finde en direkte lov om at ulovliggørelsen af hash, ser mange på det som noget der muligvis godt kunne være tilladt.

Den generelle princip som de fleste er godt bekendte med, er at al form for beruselse er ulovligt ifølge den islamiske lære. Definitionen af beruselse er at man ikke længere befinder sig i en normal tilstand. Et sådan en middel er forbudt at indtage uanset mængde i følge lærde.

Da hash giver et rus og man almen betegner denne tilstand som at være "skæv", er det derfor forbudt at indtage. Det er ikke normalt for normale mennesker at indtage sådanne stoffer og midler i deres fritid eller for hyggens skyld. Og når man definerer tilstanden efter indtagelsen som "høj" eller "skæv", så er man definitivt trådt ud af den normale tilstand hvorfor indtagelsen af hash er ulovlig.

Hash påvirker umiddelbart lige efter indtagelsen hvor hjertebanken øges og frekvensen når 180 slag i minuttet og kan være farligt for individer med åreforkalkning i kranspulsåren. Desuden er hash også et sløvende middel der svækker ens evner til at gennemføre komplekse bevægelser, nedsætter reaktionsevnen og hæmmer indlæring og hukommelse.[1]

Desuden kender de fleste individer der er bekendte med hash omkring psykoser som er en sindssygdom som et resultat af indtagelsen af hash. Nogle oplever depressive reaktioner, akut panik og andre en let form for paranoia. Efter moderat forbrug af hash opstår der også abstinenser som ses ved søvnløshed og nervøsitet.

Konklusionen kan derfor ikke være andet end at lærde har undersøgt sagen nøje mht. hash og lignende sager og har ulovliggjort det. Det er dog tilladt i nødvendige mængder som medicin ifølge lægehenvisning. Dette betyder dog ikke at man skal ryge hash, men at man kan gøre brug af medicinale produkter, hvor der findes olie og ekstrakter i mild form som lindring af specifikke smerter og problemer.

 

 


[1] http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2000/rus_bio/rusmidlernes_biologi-4.htm

Share