Guds Enhed - Kan vi finde vejen til Gud?

Har du oplevet det, at gå rundt i verden uden at vide hvorfor eller hvor du skal hen? Har du oplevet nogen stunder, hvor du føler, at der er noget stort som du er en del af, men ikke kan finde tilbage til det?

 

Menneskets eksistens

Der er tre essentielle spørgsmål, som mennesket på et tidspunkt vil reflektere over; Hvor kommer vi fra? Hvorfor er vi her? Og hvor skal vi hen? Det ligger til menneskets natur at spørge og fundere over det ukendte, da mennesket af natur søger mod udvikling og fremgang i alle aspekter af livet.

De ovennævnte spørgsmål er omdiskuterede emner, der har ofte har betaget filosofferne igennem historien. Er universet og hermed livet skabt ved et tilfælde? Eller er der en "kraft" bag skabelsen? Nogle vil sige, at vi kommer fra naturen, da mennesket er en del af den. Andre tænkere og meningsdannere hævder, at jorden er "moderen for menneskeheden/livet". Så er der andre, der mener, at der er en kraft eller en skaber bag universets eksistens.

Benægtere af eksistensen af en skaber vil for eksempel svare: Vi kommer af intet, bevæger os mod intet, og dermed er der ingen bestemt plan, der går forud for vores eksistens. Tager vi dette svar til genmæle, er der dermed ikke så meget at undersøge eller forske i, i forhold til de tre grundlæggende spørgsmål, som er præsenteret foroven, men der vil dukke andre spørgsmål frem omkring, hvorfor har mennesket brug for etik og morale i sit liv, og ydermere hvem definerer hvad etik og morale er, og hvem siger at en bestemt folkedefinition af etik og morale er den rigtige?

Et menneske vil ud fra sin rationelle tænkning ikke acceptere at dette perfekte og systematiske univers kan være skabt ved et tilfælde, ej heller komme fra intet til eksistens, uden en forudgående eksistens bag. Eksempelvis kan man med sin rationalitet ikke acceptere en nyhed omkring etablering af en bygning, såsom Operaen i Sydney, Australien, der kom til denne verden ved et tilfælde eller som et resultat ud fra et pludseligt opstået jordskælv.

Den ovennævnte måde af skabelsen af en bygning er imod enhver menneskelig fornuft. Et vigtigt punkt, som burde påpeges i denne sammenhæng er, at hvis vi som mennesker godtager et sådan svar om tilfældigheder bag skabelsen af et objekt (universet) på et område, men ikke på andre (en bygning), underminerer dette menneskets logisk forståelse af sammenhænge, og vil være lige med en blokering af menneskets logik.

Et fornuftigt menneske vil ikke kunne acceptere eller godtage en forklaring om en hændelse, der ingen årsag har. Logikken siger også, at alt skabt, herunder mennesket, dyr og planter, ja endog hele universet har en begyndelse samt en endelse.

 

En tilfældighed?

Visse teoretikere beregner for eksempel universets tilkomst for omkring 13,7 milliarder år siden ved at referere til Big Bang teorien. Men ud fra menneskets logiske forståelse af årsager og sammenhænge, kan man konkludere, at intet kan skabes af ingenting, og at alt skabt eller frembragt i denne verden, vil være begrænset i forhold til tid og sted, dvs. skabt i en bestemt tidsperiode og vil dermed også ophøre i et bestemt tidsperiode og på et bestemt sted.

I den tidsperiode som mennesket fødes ind i, har mennesket via brug af det skabte omkring sig, mulighed for at påvirke sin egen livsverden. Spørgsmålet, der kan rejses i denne sammenhæng, er at når vi evner at bruge af andre ting, der er skabte omkring os, hvad er da kilden bag vores egen eksistens?

Kan mennesket mon acceptere et svar, der siger at universet og menneskets eksistens er fremkommet tilfældigt? Kan mennesket acceptere et svar om, at det er skabt formålsløst og uden en plan bag dets eksistens? Eller acceptere et svar om, at det, der har skabt os, er noget, der er dødt, tomt, uden intellekt og uden egenskaber til at skabe, når vi ikke engang kan acceptere et maleri uden en kunstner bag eller en tilfældig bog uden en forfatter bag?

 

Via en ganske enkel observation vil mennesket kunne bemærke en verden, der er sammenhængende, harmonisk og systematisk sammensat. Dette gælder alt i universet. I alt fra det mindste insekt til den største planet, vil man uden tvivl kunne se, at der eksisterer et meget specifikt, detaljeret, unikt og et sammenhængende design bag universet. Hvis vi ser og accepterer, at dette univers, som vi er en del af, er designet med et tilhørende unikt system, må vi dermed også acceptere, at det må have en designer, hvis evner overgår det skabte.

Dermed må Skaberen eller eksistenskilden af alt hvad øjet ser og ikke ser også være den perfekte og absolutte, idet skaberen ikke kan være begrænset af tid eller sted/rum. For hvis skaberen er begrænset af tid, må skaberens eksistens have en begyndelse, og dermed vil man instinktivt spørge, hvem der har skabt skaberen, og hvem, der har eksisteret forinden skaberen, og når man bliver skabt, er man ikke længere en skaber, men en skabning og sådan kan man blive ved. Skaberen har altid eksisteret og vil altid eksistere udenfor enhver form for tid eller rum. Mennesket er relativt, dermed er mennesket afhængig af tid og sted/rum. Mennesket ser i størrelser og tal, men skaberen er udover disse begrænsninger. Mennesket og universet er forbundet med tid, dermed har vi en begyndelse og en ende. Skaberen er kilden til al eksistens og dermed er skaberen selveste eksistensen, selveste viden, som vi søger mod.       

 

Universet som system

For at forstå universet, kan man kigge på system-begrebet.

Et system består af følgende tre punkter:

1. Elementer, der er forskellige og uensartede, som er afhængige af hinanden indbyrdes med hensyn til mængde og egenskab.

2. Opsæt og koordineret i et omfang, som gør det muligt/tillader et indbyrdes sammenspil (mellem dem).

3. Skabes med henblik på at kunne indgå med den anden funktion, dvs. det vil kunne tilpasse sig andre funktioner.[1]

For at simplificere denne beskrivelse af et system, kan man tage et puslespil som et eksempel. Et puslespil kan bestå af flere brikker, som kan have forskellige størrelser, der er lavet for at kunne samles sammen med ét formål - at danne et bestemt billede.

Denne form for system, kan vi finde eksempler på over alt i universet. Dette system kan vi observere i atomer og så langt ud som solsystemet. Vi kan også se et eksempel på et særligt og unikt system i mennesket, som et perfektbevægende og tænkende system.

Med lidt studie og granskning i mennesket, vil det ret hurtigt stå klart, at sådan et unikt og endeløst kompliceret og fascinerende system ikke kan eksistere medmindre, at der har været en unik skaber bag.

Kærligheden til eller interessen for viden ligger instinktivt hos ethvert menneske; vi søger mod indlæring og udvikling, og naturligt ser vi at mennesket har søgt viden og dermed været under konstant udvikling gennem tiden. Vi søger mod udvikling inden for alle livets aspekter, indenfor naturvidenskaben, litteratur, filosofi, men hvad med udvikling inden for kendskab til skaberen?

 

Den indre og ydre vej[2]

Der eksisterer to måder at frembevise skaberens eksistens, den ene er kaldes indre vej og den anden måde er den ydre vej.

Den indre vej (den tætteste vej): Den indre vej er den tætteste vej; nemlig igennem menneskets instinkt. Hvis mennesket henvender sig til sit indre, vil det kunne føle Gud/skaberen.

Mange mennesker, der accepterer eller anser sig som værende tilhænger af ateisme, kan på et tidspunkt i livet påkalde en Skaber. Dette ses især ved de tilfælde, hvor man eksempelvis er ved at miste livet; der vil mennesket i sidste øjeblik drage hen imod sit indre og dermed påkalde en større "magt". Dette ligger instinktivt i mennesket. Nogle vil måske sætte spørgsmålstegn ved om denne "indre tro" hænger sammen med de omgivende påvirkninger af troende mennesker. Mennesket er omringet af traditioner og normer, som med tiden er blevet ændret, hvis ikke helt forladt, og der er folk med forskellige traditioner og normer, hvis ikke helt anderledes fra hinanden. Men, til trods for dette, har troen på eksistensen af en skaber altid eksisteret, og man kan dermed konkludere at kilden til denne tro er et instinkt i mennesket. Denne tro kan med fordel sammenlignes med en moders kærlighed til sit barn, denne kærlighed kommer ikke som et resultat af omgivelserne, men af et naturligt moderinstinkt i kvinden. Et bemærkelsesværdigt punkt at bemærke er, at de fleste ateister og materialister direkte anerkender skaberens eksistens, selvom de nægter at kalde det for skaberen/Gud. Det, der menes her er, at de eksempelvis hævder, at hvis naturen har givet mennesket to nyrer, så det fordi at den (naturen) vidste, at den ene nyre kunne blive ramt af en sygdom, og at mennesket er i stand til at overleve med blot em nyre og lignende eksempler. Spørgsmål er her; kan naturen "vide" uden at være vidende i sig selv? Et åbenlyst punkt at reflektere over.

Den ydre vej (den tydeligste vej):

Den ydre vej, har vi berørt i begyndelsen af artiklen. Det er nemlig via observation af skabelserne. Eksempelvis, at universet er en sammenhængende skabning. Hvis vi tager et træ som eksempel, vil man, for at give træet mulighed for at komme til verden, have brug for følgende elementer: jord, vand, kuldioxid, næring, passende varme osv. Disse påkrævede elemeter for træets eksistens, danner til sammen en sammenhængende funktion, der gør at træets eksistens er mulig. Foruden disse elemeter kan træet ikke eksistere. Mennesket har på samme måde brug for nogle forudsætninger for at kunne eksistere, det kan bl.a. være træer og planter. Træer og planter kan defineres som værende iltmaskiner for mennesket, da de er med til at sikre at den kuldioxid (CO2) mennesket udånder, bliver omdannet til ilt, som igen kan indåndes af mennesket. Dvs. planterne og træerne på jorden er med til at sikre menneskets overlevelse. Vi kan også nævne vandkredsløbet som et eksempel, da alt liv på jorden afhænger af det. Uden vand ville jorden være et ubeboeligt sted for jordens beboere.

Hvis vi så kigger tilbage på mennesket igen, vil vi kunne se, at mennesket også er en skabning, der er sammenhængende og unikt skabt, og som fungerer under kontrol af hjernen. Eksempelvis vil alle kroppens dele reagere, hvis mennesket bliver truet. Denne hurtige reaktion, som sker i et sammenhængende forløb, er i sig selv værd at fundere over, for ikke at nævne hukommelsen, som mennesket besidder. Vi har et helt arkiv i vores hjerne, der indeholder en masse minder og informationer, som vi på få sekunder kan hive frem under forskellige omstændigheder og nødvendigheder. Alle disse nævnte eksempler peger i samme retning - at alt dette ikke kan være et tilfælde, ej heller kan dette univers være skabt foruden en hjerne, som er alvidende og ophøjet over det, der er skabt i universet.

 

Søgen mod det perfekte

Ved at studere eksempelvist en perfekt skabning, mennesket, kan vi komme frem til skaberens perfektionisme. Hvis vi vælger at kigge på en lille del i vores krop for blot at fundere over den måde, den er skabt på, kan man kigge på tommelfingeren. Tommelfingeren bliver brugt til forskellige ting, bl.a. til at tage et aftryk med. Vi ved fra almen viden, at mønstret på to personers tommelfingre med de utallige linjer, ikke er identiske, og der eksisterer i dag over 6 milliarder mennesker, for ikke at nævne antallet af afdøde, i verden. Sådan en lille detalje, som er så gennemtænkt og så perfekt, kan ikke få det rationelle tænkende menneske til andet end at stoppe op og fundere over mægtigheden og perfektionismen af skaberen bag. Skaberen, der har skabt os mennesker unikke og ned til detaljen.

Det var blot et eksempel på det fysiske, men hvis vi prøver at kigge i vores indre, ser vi en stræben efter at opnå perfektionisme. Mennesket søger altid mod udviklingen og perfektionismen hvad angår vores uddannelser, arbejde, vores sociale status, vores personlige udvikling osv. Det er nærmest som om mennesket instinktivt "ved", at der findes en perfekt kilde, som det ønsker at gå imod.

For som man rationelt vil tænke om en forfatter, der har skrevet en fantastisk bog, er, at forfatteren må have nogle unikke kundskaber hvad angår fantasi, drama eller mystik mv., dette afhænger selvangiveligt af hvilken genre bogen er placeret under. Bogen (det skabte) kan ikke være klogere end selveste forfatteren (skaberen). Et andet eksempel kunne være Monalisa-maleriet; det unikke ved maleriet fortæller noget om Picassos unikke egenskab til at kunne skabe så smukt et maleri. Udefra disse simple eksempler kan vi udlede den vigtige detalje at skaberen vil være mere omfattende i sine egenskaber end skabelserne, som skaberen har skabt. Dvs. det, der har været grunden til vores eksistens, og især det smukkeste i mennesket; nemlig hjernens eksistens, må være meget mere omfattende, vidende og det mest perfekte.

 

1) Gud er selveste kilden til al eksistens

Da eksistens ikke kan komme ud fra intethed til eksistens på egen hånd, må dette føre os tilbage til et faktum, at der er en kilde, som må stå bag skabelsen af en eksistens. Gud må være denne kilde til al eksistens, idet Han altid har eksisteret og altid vil eksistere. Dette kan sammenlignes med en flod; vandet må stamme fra eller gå tilbage til hovedkilden. Udgangspunktet (hovedkilden) er grunden til at vandet løber i denne flod.  

2) Omfattende viden og organisering

Gud er i sig selv selveste eksistensen og således også kilden til alt andet eksistens. Men at eksistere i sig selv er ikke tilstrækkelig. Et eksempel, der kan gives, er at universet udover at eksistere er omfattet af et perfekt design, hvilket igen peger mod en eksistenskilde, der er alvidende og vis omkring sin skabningsproces. At kunne skabe noget eller videregive noget kræver nemlig, at man besidder evnen eller kompetencen til at gøre det. For at simplificere forståelsen af det, kan man tage udgangspunkt i følgende eksempel:

For at jeg som menneske skal kunne udvikle mig fra at være analfabet til at kunne beherske læsning og skrivning, kræver det, at jeg bliver undervist af et menneske, der selv kan læse og skrive. Jeg kan ikke forvente fra en anden person, der er analfabet, at kunne give mig viden om bogstaver og tal, hvis ikke personen har tilegnet sig en forudgående viden om det. Derfor må viden komme fra en kilde, som eksisterer, og som er i stand til at videregive viden, designe og organisere et system m.m.

2) Den fuldkomne magt og vilje

Eksistens og viden er heller ikke tilstrækkelig for at kunne skabe. Skaberen skal også kunne magte at udføre alt, hvad Han ønsker og ikke være begrænset i sin fuldkomne vilje og magt til at udføre alt. Men hvis et menneske skulle ønske sig at leve bare en dag uden at være afhængig af ilt, ville det ikke kunne magte det, eller eksempelvis flyve uden brug af redskaber, da mennesket er begrænset og afhængig af andre elementer omkring sig. Skaberen er derimod ikke et væsen, der er skabt med begrænsninger, som det skabte er. Skaberen er ophøjet over enhver begrænsning som tid, sted, krop osv., og skal kunne have den egenskab at være i stand til at skabe samt en komplet viden og en komplet intelligens. Det er vigtigt at bide mærke i, at inden tid, sted blev skabt, var der stadig en eksistens; nemlig eksistens af kilden bag enhver form for eksistens - GUD.

Denne artikel er skrevet som en slags mindre tankevækker for ethvert menneske, der ønsker at søge og finde et svar på hvorfra, hvorfor og hvor det skal hen. Hvis vi nogenlunde forstår eller blot kommer nærmere på at få svar på disse spørgsmål, vil hele vores eksistens og alt hvad vi foretager os i tilværelsen give form af et meget mere perfekt indhold og mening.

En vigtig pointe, som der yderligere ønskes at dele med enhver læser af denne artikel er, at minde læseren om, at vi (mennesket) er elsket af Skaberen, og beviset på det er at vi som mennesker eksisterer, for den største gave der kan gives er eksistens, og det naturlig hos mennesket er, at når man få en gave foræret såsom livet, at være i stand til at gengælde det ved som minimum at takke den givende for det.

 

Artiklen er baseret på bogen; Al ILahiyat, bind 1, forfatter: Said Hassan Maki al-Ameli.

 

 


[1] Al ILahiyat, 1. bind af Said Hassan Maki al-Ameli

[2] Al ILahiyat, 1. bind af Said Hassan Maki al-Ameli

Share