Islamisk Filosofi

Mulla Sadra og Transcendent Filosofi/Teosofi

Mulla Sadra og Transcendent Filosofi/Teosofi

Nyere tids islamiske filsofi er exceptionelt præget af Sadr al-Deen Muhammad Shirazis (1571-1640), bedre kendt som Sadr al Muta'aliheen eller blot Mulla Sadra, værk: Hikmat al-Muta'aliyah (transcendent teosofi). Samtlige muslimske lærde, teologer, mystikere og filosoffer i den moderne tid er særdeles præget af og tilhængere af Mulla Sadras filosofiske lære. Mulla Sadras filosofiske metodik er en kombination af teologi, mysticisme, filosofi og Koranen. Hans metodik blev berømt og revolutionerede i kølvandet i læren om eksistens i islamisk filosofi og metafysik. Han mente, at man ikke kunne nå frem til realiteterne alene igennem argumentation eller selvrenselse, men at der også var…

Læs mere..

4 Metoder til at nå frem til virkeligheden

4 Metoder til at nå frem til virkeligheden

For at finde frem til værdier, livsanskuelse og virkelighed, også kendt som ontologi[1], eksisterer fire metodikker i Islam som man kan gøre brug af. Disse er som følgende:  1. Mashaa metodikken, som er baseret på argumentation, bevisførelse samt viden, der erhverves. 2.  Ishraq metodikken, baseret på argumentation og bevisførelse, men deruover også kræver selvrenselse. Dvs. her opnås virkeligheden igennem viden, der erhverves (Husuli) og viden, der er tilstede (Huzuri), men ikke tilegnes. 3.  Mysticisme (Irfaan), en benyttet metode, der alene foregår igennem selvrenselse og viden, der er tilstede og erfares uden at det tilegnes. 4.  Teologi (Kalaam), metoden, der alene foregår gennem argumentation og disput samt viden, der erhverves.…

Læs mere..

De to skoler i Islamisk Filosofi

De to skoler i Islamisk Filosofi

Mennesket er en intelligent skabning og et talende dyr, der akkurat på grund af sin forstand og intelligens adskiller sig fra andre skabelser. Når man observerer dyr og deres univers, finder man hurtigt ud af at deres eksistensformål ikke er andet end tilfredsstillelsen af de fysiske behov, omend deres væren også er til gavn for naturen. De skal overleve og reproducere. Sammenlignes dyrene ser man et mønster, der gør at dyrenes kunnen på baggrund af deres begavelse er forskellig. Bier og myrer på trods af deres små størrelser, er f.eks. langt mere udviklet end køer eller dådyr. Man kan derfor…

Læs mere..

Islamisk Filosofi

De to skoler i Islamisk Filosofi

Mennesket er en intelligent skabning og et talende dyr, der akkurat på grund af sin forstand og intelligens adskiller sig fra andre skabelser. Når man observerer dyr og deres univers, finder man hurtigt ud af at deres eksistensformål ikke er andet end tilfredsstillelsen af de fysiske behov, omend deres væren også er til gavn for naturen. De skal overleve og reproducere. Sammenlignes dyrene ser man et mønster, der gør at dyrenes kunnen på baggrund af deres begavelse er forskellig. Bier og myrer på trods af deres små størrelser, er f.eks. langt mere udviklet end køer eller dådyr. Man kan derfor konkludere at intelligensen afgør eksistensens kunnen og formål. Ser vi på fornuftsvæsenet – mennesket, må vi konstatere at dets intelligens og kunnen, giver det langt større formål end just hvad de dyriske instinkter foreskriver. Alene menneskets grublen, filosofering og nysgerrighed separerer menneskets formål med livet fra alt andet og disse eksistensers formål. Mennesket stiller spørgsmål ved livets opståen, universets eksistens, formålet med tilværelsen og hvorvidt der findes et liv efter døden?

Alle disse spørgsmål kræver besvarelse og den viden der besvarer disse spørgsmål er filosofi.

Filosofi kommer af ordet Philosophia fra græsk; Kærlighed til viden, stræben efter visdom og fra ordene Philo ”Elske” og Sophia ”viden og visdom” og fra Sophis ”Vis og lærd”.1

Generelt daterer man filosofien tilbage til de græske filosofer som Platon og Aristotles.2 Der har været andre meninger om at filosofien dateres tilbage til Kina.3

Når der er tale om Islamisk filosofi opdeles lejren i to lejre:

Den Aristoteliske også kendt som Mashaa ”De gående”, som egentlig har rod i at Aristoteles underviste mens han gik. Det, der kendetegner denne lejr, er at de alene sætter lid til fornuften og argumentation for at finde frem til realiteterne.

Den Platoniske også kendt som Ishraaq ”Belyste”, der egentlig er forkert tilknyttet Platon da grundlæggeren af denne skole var Suhrawardi som var under indflydelse af Irfaan og Tasawuf, bedre kendt som mysticisme, hvor man udover argumentation skal igennem renselse af sjælen for at kunne opnå realiteterne. Grunden til at tilknytning og forbindelse til Platon er forkert, kan argumenteres for i to punkter – (1) Der har ikke været nedskrevet noget om mysticisme og selvrenselse i Platons værker og (2) Suhrawardi har ikke givet en henvisning til værkerne. Årsagen til forbindelsen er simpelthen grundet frygt for forfølgelser, hvilket også endte med drabet på ham i bare en alder af 37 år. Så han brugte det som en undskyldning for at folk kunne acceptere hans synspunkter, og ikke forkaste dem uden videre med undskyldningen om at det havde rod i tidlige græske filosoffers synspunkter.

 

1http://www.etymonline.com/index.php?search=philosophy&searchmode=none

2http://www.philosophypages.com/hy/2p.htm

3http://www.iep.utm.edu/confuciu/

 

 

Share