Islamisk Filosofi

Mulla Sadra og Transcendent Filosofi/Teosofi

Mulla Sadra og Transcendent Filosofi/Teosofi

Nyere tids islamiske filsofi er exceptionelt præget af Sadr al-Deen Muhammad Shirazis (1571-1640), bedre kendt som Sadr al Muta'aliheen eller blot Mulla Sadra, værk: Hikmat al-Muta'aliyah (transcendent teosofi). Samtlige muslimske lærde, teologer, mystikere og filosoffer i den moderne tid er særdeles præget af og tilhængere af Mulla Sadras filosofiske lære. Mulla Sadras filosofiske metodik er en kombination af teologi, mysticisme, filosofi og Koranen. Hans metodik blev berømt og revolutionerede i kølvandet i læren om eksistens i islamisk filosofi og metafysik. Han mente, at man ikke kunne nå frem til realiteterne alene igennem argumentation eller selvrenselse, men at der også var…

Læs mere..

4 Metoder til at nå frem til virkeligheden

4 Metoder til at nå frem til virkeligheden

For at finde frem til værdier, livsanskuelse og virkelighed, også kendt som ontologi[1], eksisterer fire metodikker i Islam som man kan gøre brug af. Disse er som følgende:  1. Mashaa metodikken, som er baseret på argumentation, bevisførelse samt viden, der erhverves. 2.  Ishraq metodikken, baseret på argumentation og bevisførelse, men deruover også kræver selvrenselse. Dvs. her opnås virkeligheden igennem viden, der erhverves (Husuli) og viden, der er tilstede (Huzuri), men ikke tilegnes. 3.  Mysticisme (Irfaan), en benyttet metode, der alene foregår igennem selvrenselse og viden, der er tilstede og erfares uden at det tilegnes. 4.  Teologi (Kalaam), metoden, der alene foregår gennem argumentation og disput samt viden, der erhverves.…

Læs mere..

De to skoler i Islamisk Filosofi

De to skoler i Islamisk Filosofi

Mennesket er en intelligent skabning og et talende dyr, der akkurat på grund af sin forstand og intelligens adskiller sig fra andre skabelser. Når man observerer dyr og deres univers, finder man hurtigt ud af at deres eksistensformål ikke er andet end tilfredsstillelsen af de fysiske behov, omend deres væren også er til gavn for naturen. De skal overleve og reproducere. Sammenlignes dyrene ser man et mønster, der gør at dyrenes kunnen på baggrund af deres begavelse er forskellig. Bier og myrer på trods af deres små størrelser, er f.eks. langt mere udviklet end køer eller dådyr. Man kan derfor…

Læs mere..

Islamisk Filosofi

4 Metoder til at nå frem til virkeligheden

For at finde frem til værdier, livsanskuelse og virkelighed, også kendt som ontologi[1], eksisterer fire metodikker i Islam som man kan gøre brug af. Disse er som følgende: 

1. Mashaa metodikken, som er baseret på argumentation, bevisførelse samt viden, der erhverves.

2.  Ishraq metodikken, baseret på argumentation og bevisførelse, men deruover også kræver selvrenselse. Dvs. her opnås virkeligheden igennem viden, der erhverves (Husuli) og viden, der er tilstede (Huzuri), men ikke tilegnes.

3.  Mysticisme (Irfaan), en benyttet metode, der alene foregår igennem selvrenselse og viden, der er tilstede og erfares uden at det tilegnes.

4.  Teologi (Kalaam), metoden, der alene foregår gennem argumentation og disput samt viden, der erhverves.

 

Hvad er så forskellen mellem den Aristoteliske (Mashaa) metodik og den teologiske (Kalaam) metodik?

 

Der eksisterer to essentielle forskelle.

1.    I den første metode gøres der brug af argumentation (bevisførelse) for at opnå sandheden og virkeligheden. Hvorimod det i den teologiske metodik gøres brug af argumentation (disput) for at forsvare sandheden og virkeligheden. Man gør derfor ikke brug af argumentation men disput.

2.    I teologi er formålet bestemt på forhånd – at forsvare sine overbevisninger. Derimod er det i filosofi argumentation uden et specifikt formål. Argumentationen og debatten foregår alene for at finde frem til sandhederne og realiteterne.

 

I de metodikker, hvori der anvendes en viden, der erhverves og tilegnes, er der naturligvis mulighed for fejl. Dette kan ikke finde sted når viden om en realitet allerede er tilstede og erfares uden at viden om dets eksistens tilegnes gennem beviser og argumentation. Man kan dog ikke dele denne viden med andre uden at forståelse og erfaringen går tabt. Eksempelvis kan en person erfare en hovedpine og fortælle om denne til andre, men de andre vil aldrig selv rigtig kunne forstå og erfare denne hovedpine, medmindre de selv har erfaret hovedpinen. Så begge metoder har deres fordele, ulemper og mangler.

 


[1] Ontologi er studier om virkeligheden og det, der eksisterer og hvordan det eksisterer som egentlig er læren om væren, og kommer af det græske on ”værende” logia ”læren om”. http://www.ontology.co/

Share