Fasten, intention og de ting, der bryder fasten

 


At faste er at afholde sig fra de ting, der ødelægger fasten, under Guds lydighed, fra Fajr tiden til Maghrib.

 

Intentionen for faste måneden

(Sistani 1559, Khamenei 1550): Det er ikke nødvendigt at have intentionen, eller sige det højt at man faster, men det er nok at vide at man faster for Guds skyld i hele Ramadan måneden.

(Sistani 1563, Khamenei 1554): Hvis der er en som sover uden at have lavet intentionen, og vågner og inden dhudhr laver intentionen, er fasten godkendt. Hvis tiden er efter dhudr, kan man ikke lave intention for en obligatorisk faste. (Sistani tilføjer: men hvis han vågner op efter dhudhr skal han ihjiyat wajib afholde sig fra alle de ting, der ødelægger fasten med intentionen om qurbat, og også give qaza.)

 

De elementer, der bryder fasten er følgende:

 1. Bespisning og drikkelse

 2. Samleje

 3. Udløsning

 4. Tilegne eller knytte en løgn til Gud, Profeterne eller Imamerne

 5. Støv eller noget tykt i halsen

 6. At føre hovedet under vand

 7. Forbliver i junub (uren tilstand) til efter fajr

 8. Lavement/sprøjtevæske

 9. Opkast

 

Detaljeret beskrivelse

1. Bespisning og drikkelse

(Sistani 1584, Khamenei 1575): Hvis man ved glemsel kommer til at spise/drikke, er fasten ikke ødelagt.

(Sistani 1585): Det er bedre at indsprøjtning der gives som maderstatning eller medicin undgås.

(Khamenei 1576): Mens man faster ihtiyat wajib skal man undgå at tage intravenøs væske og vitaminer, nærende eller intravenøs injektion, men bedøvende insprøtjninger og medicin der indsprøjtes intramuskulært er tilladt.

(Sistani 1590 Sistani, Khamenei 1581): Hvis man frygter for at man dør af tørst, må man drikke vand lige nok til at man overlever. Men fasten er ugyldig, når man er i Ramadan måneden, sørger man for at dette ikke sker igen, og man skal afholde sig fra andre handlinger der ødelægger fasten den dag. (Sistani mener, at ihtiyat wajib skal man ikke drikke mere end nødvendigt, og skal resten af dagen afholde sig fra det, som ødelægger fasten.)

(Sistani 1588 Sistani, Khamenei 1579): At synke sit eget spyt ugyldiggør ikke fasten.

(Sistani 1591, Khamenei 1582): At tygge på mad, (smagning eller tygge for små børn), som normalt ikke ryger ned, ugyldiggør ikke fasten, men hvis man på forhånd ved, at det ryger ned, og det sker skal man lave Qaza og betale kaffarah.

(Sistani 1592, Khamenei 1583): En person kan ikke bryde sin faste grundet svaghed, men hvis svagheden er i den grad at fasten bliver uoverkommeligt, er der intet galt i at bryde fasten.

 

2 Samleje

(Sistani 1593, Khamenei 1584): Hvis hovedet af det mandlig kønsdel ryger ind (i kvinden) er fasten brudt. Hvis man tvivler, om hovedet er gennemtrængt eller ej, er fasten gyldig.

(Sistani 1596, Khamenei 1587): Hvis man glemmer at man faster, og man har samleje eller man bliver tvunget, er fasten ikke brudt. Når man kommer tanken om det, skal man afbryde samlejet hurtigst muligt, og hvis der ikke handles straks, er fasten brudt.

 

3 Udløsning

(Sistani 1597, Khamenei 1588): Hvis den fastende fremprovokerer en udløsning, er fasten ugyldig.

(Sistani 1598, Khamenei 1589): Hvis udløsningen sker ubevidst, er den ikke ugyldig.

(Khamenei 1594): Hvis man har intentionen om at få udløsning, og gør noget for at få udløsning, men det ikke sker, er fasten ugyldig.

(Sistani 1603): En person, der fremprovokerer en udløsning, men det ikke sker, skal fortsætte sin faste og lave Qaza.

 

4 At tilknytte en løgn til Gud og Profeterne

(Sistani 1605): Hvis den fastende bevidst ved tale, skrift eller tegn tilknytter en løgn til Gud, Profeten og straks beder om tilgivelse/erkender løgnen, er fasten ugyldig.

Ihtiyat wajib er hazrat Zahra samt resterende profeter samt deres stedfortrædere også inkluderet i denne bedømmelse.

De andre profeter udover Profeten Muhammad, Imamerne, og Fatima al Zahra (fvmd) gør ikke forskel (ihjityat wajib).

(Khamenei 1596): At tilknytte en løgn til Allah eller profeter eller ufejlbarlige, ihtiyat wajib gør fasten uggyldig, selv hvis man angrer eller erkender løgnen/afviser løgnen.

 

5 Tykt støv i halsen

(Khamenei 1603): At føre noget tykt støvet i halsen, ugyldiggør fasten, om det er halal som mel eller haram som jord. (Sistani 1612 – ihtiyat wajib)

(Sistani 1615, Khamenei 1605): Ihjiyat wajib, må den fastende ikke tage røg fra tobak og cigarer og lignende ned gennem halsen.

 

6 At føre hovedet under vand

(Khamenei 1608): Hvis den fastende bevidst sænker sit hoved under vand, selv om kroppen er ude, skal man ihtiyat wajib lave Qaza for den dag.

 

7 At forblive i en tilstand af Janabat, Hayz til Fajr adhan

(Sistani 1628 Sistani, Khamenei 1619): Hvis den, der befinder sig i en janabat (tilstand efter samleje) tilstand ikke går i bad indtil fajr adhan, og har mulighed for at lave tayammum men bevidst undgår det, er fasten ugyldig.

(Sistani1634, Khamenei 1625): En person kommer i tilstanden junub (fået udløsning) om natten i Ramadan måneden, og denne ved at hvis denne sover og ikke står op før morgen, er det ikke tilladt at sove (uden at lave det obligatoriske bad), men hvis denne gør det alligevel, skal denne gøre Qaza og give Kaffarah.

(Sistani 1636): Når en junub (person i janaba tilstand) sover om natten, og mener at han vågner op inden fajr til det obligatoriske bad, og normalt er i stand til dette, kan vedrørende sove og fasten er gyldig.

 
8 Lavement

(Sistani 1654, Khamenei 1645): Hvis lavement væske indtages, selv hvis behovet opstår eller grundet behandling, ødelægges fasten.
 

9 Opkast

(Sistani 1656, Khamenei 1646): Hvis den fastende bevidst kaster op, selv hvis det er på grund af sygdom eller lignende, er fasten brudt. Hvis det sker ubevidst/uden kontrol, er fasten gyldig.

 

Andre regler ift. faste under andre omstændigheder:

 

Den rejsende og faste

(Sistani 1723, Khamenei 1714): En rejsende, som obligatorisk set skal forkorte sine bønner, er fritaget for fasten. Den rejsende, som beder sin bønner normalt eller er på en syndig rejse, skal faste.

(Sistani 1730): En fastende person, der rejser efter Dhuhr, skal per obligatorisk ihtiyat faste. Hvis han rejser før Dhuhr og havde intentionen om dette fra natten før, kan han ikke faste på dagen. Ihtiyat Wajib er, at han ikke kan faste på dagen, selv hvis han ikke havde intentionen og under begge omstændigheder kan han ikke bryde sin faste til han når Tarakhhus grænsen, og hvis han ødelægger fasten inden skal han betale Kaffarah.

(Khamenei 1721): En fastende person, der rejser efter Dhuhr skal faste. Hvis han rejser inden Dhuhr og når Hadd Tarakhus (stedet, hvor han ikke kan se byens mur længere), skal han bryde sin faste. Hvis denne bryder fasten før dette punkt, skal han per obligatorisk ihtiyat også betale Kaffarah.

 

De, der er fritaget for fasten

(Sistani 1734, Khamenei 1725): De, der pga. alderdom ikke kan faste, er fritaget for fasten.  Hvis fasten skader personen, er det ikke obligatorisk at faste, og disse er ligeledes fritaget for fasten. Hvis det er pga. hårdheder skal man give en mudd mad til fattige for hver faste.

(Khamenei 1728): En kvinde, der er tæt på at føde og faste skader barnet, er ikke påbudt fasten og skal for hver dag give en mudd mad til fattige. Hvis fasten er skadelig for hende, er det heller ikke påbudt, og Ihtiyat Wajib skal hun give en mudd mad per dag til de fattige og skal under begge omstændigheder gøre op for de missede dage (Qaza).

(Sistani 1737): En kvinde, der er tæt på at føde og faste skader barnet, er ikke påbudt fasten og skal for hver dag give en mudd mad til fattige. Hvis fasten er skadelig for hende, er det heller ikke påbudt, og hun skal give en mudd mad per dag til de fattige og skal under begge omstændigheder gøre op for de missede dage (Qaza).

 

For at se hvordan man betaler Kaffarah, se venligst her.

 

Share

Add comment


Security code
Refresh