Hvem er vi?

 


Wilayah.dk er skabt af danske muslimske brødre og søstre til det primære formål at sprede viden i Danmark. Wilayah Projektet er en non-profit organisation, som alene kører på fælles arbejde og ydmyge økonomiske beløb fra private investorer verden over.

Vores vision er at formidle nyheder dagligt igennem andre briller end det vi ser med vestlige briller på vestlig tv. Derudover præsenterer Wilayah.dk islamisk viden relateret til historie, islamiske love, fremtrædende personligheder i Islam (Ahlul Bayt (fvmd)) - digitalt gennem internet ressourcer og med væsentlig fokus på Islam.

Formålet er, at gøre islamisk samt global viden tilgængelig for lokale danske muslimer såvel som ikke muslimer, hvor sådanne ressourcer ikke er let tilgængelige eller kun tilgængelig på fremmedsprog.

Wilayah.dk præsenterer et så akkurat billede af Islam, som var det lært af den Noble Sendebud Muhammad (fvmhohf) og hans nærmeste familie, Ahl ul Bayt (fvmd).

Ledelsen i wilayah.dk består af hawza studerende, som enten har studeret eller er i gang med studier i hawza i den hellige by Qom. Derfor kan man være sikker på, at al materiale her på hjemmesiden er nøje gennemtænkt og udarbejdet. Materialet skal være passende moderne i den forstand at vor tids anliggender og kontroversielle emner bliver behandlet og afklaret derefter.

Hjemmesiden er desuden under lærdes opsyn og vejledning, således at hjemmesiden bliver ført under korrekte islamiske vilkår. Disse er lærde, som har kendskab til samfundets behov, mangler og derfor ved hvilke tiltag, der er behov for at arbejde med.

Vi byder dig hermed velkommen til en rejse på siden med en spændende verden af viden. Vi forventer at rejsen bliver lærerig, spirituel og oplysende. Hvis du endnu ikke er muslim, så lad da siden introducere dig for Islam og give dig midler og muligheder for at udforske denne smukke religion yderligere. Hvis du derimod allerede er muslim, så lad siden tjene dig for at udvikle din islamiske viden.

Vi på Wilayah.dk har et godt samarbejde med forskellige frivillige individer verden rundt og forventer desuden fremover at etablere et samarbejde med organisationer både i Danmark samt i udlandet. Dette samarbejde bliver eksemplificeret i fremtidige aktiviteter m.m.

Al samarbejde er indgået med folk, der har en tæt tilknytning til Qoms Hawza eller bestemte lærde. Derfor indgår vi ikke et samarbejde uden at have nøje kendskab til personens baggrund og personlighed. Det samme gælder organisationer. Dette er for at sikre, at kvaliteten samt indholdet af hjemmesiden med hensyn til at målet bliver så islamisk og korrekt som muligt.

Bemærk: Samtlige nyheder slået op på Wilayah.dk reflekterer ikke Wilayah.dks holdninger, men er udelukkende holdninger og udtalelser fra nyhedsbureauer de er hentet fra.

Wilayah Organisationen er en organisation, der er underordnet Danmarks love og regler - dette gælder samtlige love gældende for den danske borger. Organisationen opfordrer på ingen måde nogen til at gå imod landets love, idet Islam påbyder den individuelle at underordne sig landets love.

Wilayah Organisationen opfordrer endvidere individet til at tage aktiv del i det danske samfund, så længe det ikke strider mod menneskets etiske kodeks.

 

Wilayah Organisationens Crew:

 

Nisar Hayder Jan, medstifter og administrator af Wilayah Organisationen, har studeret hawza i Qom i årene 2000-2003. Efter hjemvendelsen stod han til tjeneste for samfundet og tilbød undervisning på dansk i diverse islamiske emner herunder islamisk teologi, historie og etik. I år 2010 stiftede han sammen med Sherbanu Zahra Wilayah Organisationen. Siden har Nisar Jan arbejdet i innovativ gruppen samt som foredragsholder i en række arrangementer i organisationen. Nisar er desuden forfatter til en lang række artikler og har siden 2010 været forfatter på religion.dk. I dag studerer han på videregående studier i Qoms Hawza 'Ilmiyya (Al Mustafa Universitet), Iran.

LOKATION: QOM, IRAN | SE ARTIKLER

Sherbanu Zahra Jan er medstifter, co-administrator og formand for organisationen. Hun har en kandidatgrad i finansøkonomi og er naturligt organisationens økonomiansvarlig samt kasserer. Hun driver i øvrigt dagligt den administrerende del af organisationens opgaver. Ved siden af disse opgaver, studerer hun arabisk privat og bruger en del tid på at researche, skrive, oversætte til samt korrekturlæse materiale på dansk. I dag studerer Sherbanu Zahra i Qoms hawza i Iran.

LOKATION: QOM, IRAN | SE ARTIKLER

 

Ali Hassan Ahmad er fuldtidsstuderende i Qoms Hawza 'Ilmiyya og har stor interesse for islamiske studier og islamisk arbejde. Udover at være den mandlige hovedansvarlige i Wilayah Organisationens arrangementsudvalg, sidder Ali Hassan i organisationens Udvalg for Optimering grundet sine særlige kvalifikationer i nytænkning, optimering og kommunikation. Ali Hassan har derudover altid en støttende hånd klar i organisationen, hvor der er behov for det.

LOKATION: QOM, IRAN
 

Ghofran Nabil er organisationens nyhedsansvarlig. Udover at have ansvaret for nyheder på daglig basis, har hun også den delopgave at interviewe individuelle personer til spændende indslag for sidens læsere. Ghofran er desuden lederinde for Wilayah organisationens arrangementsudvalg. I øjeblikket læser hun til socialrådgiver, og er i færd med at skrive sin bacheloropgave.


LOKATION: ODENSE, DANMARK

 
Organisationen har i øvrigt en række frivillige hjælpere, når behovet opstår såsom ved arrangementer. Alle er en betydelig del af Wilayah organisationen, hvis hjælp ikke glemmes. 
 
 
 
 
Skribenter:
 
Saif Shah er en humanitær politisk aktivist og har været det siden han var 18. Med sin særlige interesse for sine medmennesker, har Saif arbejdet i 5 år i Røde Kors samt Red Barnet med asylbørn fra Afghanistan og Irak. Udover sin aktive indsats med mennesker, har han stor interesse for at skabe mere forståelse mellem muslimer og herboende ikke-muslimske danskere heraf produktet Dansk Muslimsk Debatten gruppen på Facebook oprettet i 2012. Saif arbejder i øjeblikket også for den danske afdeling i Imam Ali Moskeen, og er desuden næstformand for afdelingen.

LOKATION: KØBENHAVN, DANMARK | SE ARTIKLER
 

 

Saliha Marie Fetteh er ansat som ekstern lektor i arabisk sprogfærdighed på Syddansk Universitet samt lektor i arabisk & kulturforståelse på VUC i Odense. I årene 1988-1991 læste hun arabisk ved Institute of Arabic for Non-Native Speakers, Mustasariya University, i Bagdad. Endvidere har Saliha en dansk folkeskolelæreruddannelse med bachelor i historie, et sidefag i arabisk fra Syddansk Universitet, hvorfra hun også har en kandidatgrad i moderne mellemøststudier med speciale i tidlige ægteskaber i Yemen. Ellers er Saliha både en aktiv foredragsholder og debattør indenfor islam og religion generelt, kvinderettigheder og Mellemøsten. Hun har siden december 2012 ligeledes været fast skribent på religion.dk.

LOKATION: KØBEHAVN, DANMARK | SE ARTIKLER

Aminah Naila Johansen har været dansk muslim i 17 år (siden 1997) og har arbejdet under rejser rundt i Europa, hvor hun bl.a. har holdt foredrag om Islam og lavet en dokumentarfilm om sit liv som muslim. Aminah Naila har desuden i en del år arbejdet med en del muslimer på tværs af kontinenter og på diverse sider, herunder RMA - Revert Muslim Association, hvor hun arbejdede som administrator. I dag er Aminah igen bosat i Danmark og bruger en stor del af sin tid på at skrive artikler om Islam bl.a. på sin blog og til Wilayah.dk.


LOKATION: ESBJERG, DANMARK | SE ARTIKLER
 

Ghadir Rahdi studerer mellemøstlige studier på Københavns Universitet. Søster Ghadir har altid udvist stor interesse for islamisk arbejde og har undervist i arabisk samt islamiske emner over en længere periode.


 

LOKATION: HERNING, DANMARK | SE ARTIKLER
 

 
 
 
 
Share

Add comment


Security code
Refresh