Artikler

Blogdag 6 - Hvad betyder det at studere i Hawzaen?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I denne blogdag har jeg valgt at indsætte en oversættelse af et værk, som jeg fandt interessant og samtidig af relevant karakter for de, der ønsker at vide mere om det at studere i hawzaen (islamisk seminarium).

Følgende er en kort tekst skrevet af Sheikh Shuja, offentliggjort i et dokument med titlen Islamic Education: Towards a Generation of North American Ulama (Islamisk Uddannelse: På vej mod en generation af nordamerikanske Ulama), december 2003. Det søger kort at besvare spørgsmålet om, hvad det betyder at studere i hawzaen.

Der er megen sjælesøgning at gøre, før en person ved, om han er rede til den store opgave og det ansvar at blive en Talib al-Ilm (videnssøgende).

Det første generelle, dog vigtige, faktum, der kan fremsiges, er, at hawzaen - og dermed at studere - ikke er et erhverv, det er snarere et kald. På samme vis som det er for livet i dets samtlige betydninger af ordet. Det er ikke noget, du foretager dig i en kort periode (selvom det kan være mange år), eller i en given fase af dit liv. Og det er ikke noget, du gør for at tjene til livets ophold, da det er der for at give liv - et åndeligt et mm. - til folket, og ikke at tage fra dem. Det er noget, du gør for Den Uendelige (Gud), og noget, du gør for at opnå et evigt liv for dig selv. Det er at arbejde i kærlighedens navn og noget, der udføres på baggrund af en indre passion - og ikke for nogen som helst verdslige overvejelser. Nu er den angivelige mål for de, der studerer i hawza: At få viden og at anvende det på sig selv og derefter på den store verden, alt sammen i Guds og Hans sags navn. Ovenstående udtalelse kræver et par kommentarer.

For det første er den viden, der studeres, viden om Gud og Hans sti. Nu da Gud er det højest mulige Væsen, er kendskab til Gud og Hans ord også af meget ophøjet natur. Indsatserne er høje. For viden er magt, og magt, hvis misbrugt, betyder ødelæggelse af sig selv og andre. Eksemplet, der normalt gives af mine lærere, er, eksemplet med en læge. Hvis en læge laver en fejl, forårsager han i værste fald, personens død. Den omtalte død er den ikke-eksisterende del af ​​personens fysiske krop - noget, der var bestemt til at ske alligevel. Men hvis en 'Alim (lærd) begår en fejl, kunne han forårsage den åndelige død i en persons sjæl - noget, der varer evigt.

For det andet, skal viden først og fremmest anvendes på sig selv. Det vil sige, at det umiddelbare og vigtigste mål for en Talib al-Ilm er selv-forandring (til det bedre). Han burde ikke være tilfreds med den måde, han er, og bør aldrig være selvtilfreds. Han bør altid ønske at perfektionere sig selv, at være i stand til at nå Den Perfekte. Da vejen til Den Perfekte er uendelig, bør en Talib al-Ilm(videnssøgende) altid vide, at han er blot er en talib (søger) af viden og perfektion på alle livets trin, og at han altid er fattig og i behov i forhold til Gud og Hans venner. Dette giver ham den nødvendige beskedenhed. Beskedenhed og ydmyghed er kvintessentielle betingelser for sand viden. Som en beretning fortæller: "Den, der ikke kan ydmyge sig (foran en lærer) under en times videnssøgning, vil forblive for evigt i uvidenhedens underdanighed."

For det tredje er kaldet "et kald" fra oven. Efter at have opnået viden og iværksat en indre forandring, er det den hawza-studerendes kald at tjene andre og at tjene religionen. Men ordsproget: "Mange er kaldt og få er udvalgt," er sandt, og det skal huskes, at det er yderst overmodigt at tro, at nu når man har fået viden, kan Gud bruge én i Sit værk og guddommelige plan. Det er Gud, der udvælger de, Han skal bruge og hvordan Han skal bruge dem i Sin sag. Det er op til os at forberede fundamentet alene.

Overvejelse af ovenstående tre punkter bør lede til frygt. En frygt, som kun kan overvindes med oprigtighed. Men frygten skal være der. Man skal være bange for at blive en Talib al-'Ilm og bør bede - dag og nat - til at Gud hjælper ham med at blive én, om det er det Han vil, og med at hjælpe ham med at opfylde det store ansvar, som det vil medføre, hvis han blev én (oprigtig videnssøgende).

En potentiel hawza-studerende burde spendere mange måneder på omhyggelig selvransagelse og tænke over nogle af de ting, der er nævnt ovenfor, førend man overvejer at komme for at studere i Qom.

Har man ikke mulighed for at studere i Qom, kan man tjene religionen på andre måder. Eksempelvis kan man inspirere andre, der kunne være oprigtige sandhedssøgere, til at komme og studere.

Vise ord og pointer til refleksion! Uddragets sidstnævnte form for refleksion og selvransagelse er også med til at gøre én bevidst om de alvorlige beslutninger, man foretager sig om fremtiden. En beslutning om at tilegne sig viden, der ikke alene skal behandles, reflekteres over, men også implementeres i selvet med det formål at nå menneskelig perfektion som Gud har tiltænkt det. Det er i det sidstnævnte, det hårde arbejde ligger. Hvorfor vil jeg til Qom og studere? Hvad får jeg ud af det? Hvad er mit mål med at studere? Er det for at belære andre, eller er det først og fremmest for min egen skyld? For at jeg skal blive et menneske, et elskværdigt menneske i Guds øjne? Et fromt menneske, der handler uselvisk og elsker det smukke i livet, som Gud elsker det? Uanset hvor mange år det måtte tage mig? Er jeg indstillet på at iværksætte en indre forandring og kæmpe mod kødets lyster men samtidigt finde en balance i livet? At vide, hvad dette indebærer? At stifte bekendtskab med Islam i dens sande, fredelige og smukke form? Er jeg klar til at indtræde i en verden af guddommelig viden og implementere den, uanset hvor meget der i mængde eller velsignelse? Kort sagt; er jeg klar til at leve som Guds fromme og smukke repræsentant på jorden?

Der ligger desuden stor velsignelse i, at man inden afrejse, har gjort sig fast besluttet på, at gennemføre de studier, man ønsker at studere. En hawza-uddannelse svarer til hvad en dansk universitetsuddannelse er. Man skal ikke forvente mindre eller at det er lettere. En hawza-uddannelse består på samme måde af en bachelor-del samt en overbygning svarende til en kandidatuddannelse samt en doktorgrad (PhD), bortset fra at man inden påbegyndelse af bacheloruddannelsen, skal igennem et sprogkursus for at kunne begå sig på persisk og endvidere et introduktionskursus til fagene på bachelordelen.

 

Programmet kan derfor se således ud:

Sprogkursus i Farsi (6-7 måneder)

- Der eksisterer 6-7 sprogbøger, hvoraf hver bog tager ca. 1 måned at gennemføre

 

Tamhidiyya (Introduktion til fagene)*:

- Aqaid (Teologi)

- Ahkam (Jurisprudens)

- Sarf (Arabisk Morfologi)

- Nahw (Arabisk Syntaks)

- Rawaan Khawani, Tajweed & Hifz Qur'an (Flydende recitation, recitationsregler og memorering af Koranen)

- Mafaheem e Qur'an (Evnen til at kunne forstå op til 80 % af Koranen via oversættelse af ord til farsi)

- Tareekh (Historie)

- Darsnameh Ma'rifat & Ayeen Nigarish (Avanceret farsi)

- Akhlaq (Etik)

- Qisayhaye Qur’an and Ashnayee ba Qur’an (Koraniske historier & test i Koran recitation)

- Computer og Tarbiyate Badani (Computer & test i fysisk aktivitet)

Hvis man allerede har været igennem nogle af disse fag, kan man sige at man ønsker at give arziaabi (mundtlig eksamen).

 

Bachelor*

Kandidat*

PhD*

* Uddybning kommer snart.

 

Interesserede kan finde flere oplysninger om hawzaen her.
 

 

 
 
 
Share