Forpligtelser og forbud

Menneskelige gerninger og handlinger er af to slags:

 

  1. Indadtil eller ideologisk, såsom påstande og overbevisninger, og

 

  1. Udadvendt eller fysisk, såsom udsagn og kropslige bevægelser.

 

Hver af disse to består af forpligtelser og forbud.

 

Da intellektuelle handlinger og overbevisninger er årsagen til fysiske handlinger, har de større virkning og er af større betydning. Følgelig er en persons ord og handlinger generelt resultatet af hans / hendes tro og vilje.

 

Denne bog er inddelt i to afsnit:

 

  1. Indadgående forpligtelser og forbud under overskriften "Tro," og

 

  1. Udadvendte forpligtelser og forbud under overskriften "Love vedrørende praktisering".

 

De to følgende punkter fortjener opmærksomhed:

 

  1. Ud fra et sundhedsindtryk (rationelt sind) og den åbenbare lov (den hellige lovgivning) er læring af principperne om tro (Aqaid) og love vedrørende handlinger og praktiseringer (Ahkaam) det individuelle ansvar for enhver person (Obligatorisk for alle individer). At have karakter, som er i overensstemmelse med principperne om troen, kaldes overbevisning, og i er handlingerne valide i forhold til ”lovene omkring praktiseringen” betegnes handlingerne som retfærdige. En, der har succes med at erhverve disse to store velsignelser, har nået et højt niveau i menneskets perfektion. Det er som om man har udført alle Guds befalede bud og har erkendt ærbødighed i tro og handling.

 

Afkald på troens principper indikerer vantro, og afkald på handlingens handlinger angiver pervershed. Disse to ting forårsager ondskab og medføreren svær behæftelse i det hinsides.

 

Nu med det formål at udføre min pligt, som jeg anser vigtig, præsenterer jeg endnu kort disse skrifter, så de, der søger velstand, kan opnå fuldkommenhed i overbevisning ved at rette deres tro og følge lovene vedrørende praktiseringerne og træde på retfærdighedens vej. Endelig vil dette vers fra koranen være gældende for dem:

 

"... dem der tror og gør gode gerninger.[1]

 

  1. Emner vedrørende tro, der er angivet i den første del af denne bog, er afledt af vers fra koranen, Ahl al-Baytsberetningersamt teologibøger. Jeg har præsenteret dem i det omfang, jeg så nødvendigt i denne bog.

 

De sekundære emner i del 2, der er afledt af bøger der er demonstrative - og bøger med bedømmelser fra islamiske lærde, er blevet kombineret med de anbefalede (mustahab), uønskede (makruh) og tilladte (mubah) handlinger sammen med andre regler vedrørende renhed (taharah) og urenhed (najasah) samt andre emner.

 

Jeg har adskilt forpligtelserne og forbuddene fra de andre afgørelser og har angivet dem i denne bog.

At overholde reglerne for de anbefalede og uønskede praktiseringer kan lede til perfektion. Hvis disse ikke overholdes samt ikke medfører en forhindring i at udføre det obligatoriske eller udførelsen af noget forbudt, vil det ikke være strafbart.


[1] Koranen 2:25

Ideologiske love er af to typer (jeg vil nævne dem alle som ”vi er overbeviste om”):

Første gruppe

Første gruppe: Denne kategori indeholder overbevisninger som er obligatoriske at finde sandheden om i det øjeblik det strejfer sindet eller der opstår spørgsmål herom. Det er forbudt at forblive i en tilstand af tvivl under dette og disse emner er som følgende:

  • Vi er overbeviste om Allahs eksistens og en Gud nødvendige eksistens. Skabelseskilden og eksistensernes oprindelse. Vi er overbeviste om Hans enhed, enheden af Hans guddommelige essens samt at Han ikke har nogen partner i Hans essens eller i Hans attributterne for storhed (Jalal)[1] og skønhed (Jamal)[2]. Det betyder: ”Der er ingen Gud, men Allah.”

  • Vi er overbeviste om Guds attributter af storhed og skønhed.

  • Vi er overbeviste om profeter og budbringere. Gud har udvalgt profeter og budbringere af menneskets egen race og via disse nedsendt bøger fra himlen og religion for at vejlede, uddanne og danne det menneskelige samfund. Vi har en specifik overbevisning i de profeter vis navne er nævnt i koranen og en generel overbevisning i de profeter vis navne ikke er nævnt i koranen.

  • Vi er overbeviste om profetens - Muhammad søn af Abdullah (f) – profetskab og budbringerskab. En arabisk, Quraishi, Makki samt Madani profet. Ligeledes er vi overbeviste om at han er profeternes segl, den sidste profet, budbringer samt hans religion og bog. Det skal forstås således at det menneskelige samfund ikke har behov for flere profeter eller religioner efter denne. Dette er fordi, at hans religion indeholder alle regler, individuelle – og kollektive forpligtelser som mennesket har behov for i løbet af deres liv i dette univers hvad angår spirituelle – såvel som fysiske anliggender. Hvis dette anses som værende rationelt ukorrekt for andre, er dette dog ikke tilfældet set ud fra den shiitiske skole, da man efter den 12. imams – al Mahdi (a), igen vil nyde alle profetens egenskaber på trods af at sidstnævnte ikke er en profet. Blandt disse egenskaber er at Imam Mahdi (a) vil have fuld autoritet over de guddommelige love så han har en autoritet til at ændre på dem på en måde så de er i overensstemmelse med omstændighederne af hans tid og samfundets natur.

  • Vi er overbeviste om en efterverden/hinsides og en fysisk genopstandelse. Dette skal forstås som at alle mennesker,der nogensinde er blevet til og afgået, vil efter tilintetgørelsen af denne materielle univers genfødes i en overnaturlig univers, vil samles ved stedet for genopstandelsen og i en tid kaldt for Dommedag (Qiyamat) og stå hos Gud. I denne store samt hidtil uden fortilfælde usete hændelse vil også engle, jinner og dyr blive samlet.

  • Vi er overbeviste om et retmæssig – og udnævnt kalifat og imamat efter den islams profet (f). Altså at profeten Muhammad (f) inden hans bortgang og tilknytning til overlevelsesuniverset, efter Guds befaling, henholdsvis udvalgte individer til kalifatet og som sin stedfortrædere og værende i besiddelse af Imamah over nationen samt formynderskab (Wilayah) over samfundet. Vi er ligeledes uden tvivl overbeviste om at profeten (f) ikke forlod verdenen uden at have udført denne mægtige pligt der er vigtig for både skabelserne og Skaberen.

  • Vi er overbeviste om at islams profet (f) efter Guds befaling udvalgte 12 specifikke individer fra sin slægt som sin stedfortrædere og ledere for tiden efter sin bortgang. Den første er Ali ibn Abi Talib, hans fætter og svigersøn og elve andre fra Ali og Fatimas børn som følgende:

Hassan bin Ali, Hussain bin Ali, Ali bin Hussain, Muhammad bin Ali, Jafar bin Muhammad, Musa bin Jafar, Ali bin Musa, Muhammad bin Ali, Ali bin Muhammad, Hassan bin Ali og Muhammad bin Hassan Mahdi Qaim.

Disse imamer har ledet indtil år 260 Hijri og den nuværende 12. imam er i okkultaltion hvis lederskab stadig fortsætter indtil Gud vil at han kommer ud af sin okkultation og fylder verden med retfærdighed.

  • Vi er overbeviste om at den hellige koran, denne mægtige guddommelige bog, som er i muslimernes hænder, er blevet nedsendt på profeten af islams rene hjerte som et evigt mirakel. Via profetens velsignede tunge er den blevet overleveret til det muslimske samfund. Der er ingen vers eller kapital som er tilføjet denne bog som ikke er Guddommelig. Ligeledes er der ikke fjernet et vers eller kapitel. Derfor har den hellige koran aldrig været og vil aldrig blive ændre eller udsat for forvrængning.

 

 

Anden Gruppe

Anden gruppe: Emner som ikke er obligatoriske at undersøge om. Man kan tillade sig at forblive i en tilstand af ambivalens. Men, hvis man undersøger disse emner og finder frem til realiteterne vedrørende disse, da vil det være obligatoriske at justere sine indre overbevisninger i forhold til disse. At benægte disse nyfundne realiteter alene grundet tvivl er ikke tilladt og disse emner er som følgende:

  • Vi er overbeviste om at Gud ikke er materiel, sammensat af dele samt at Gud ikke er udsat for nogen ændring eller forandring. Guds egenskaber er ikke tilføjet Hans essens, er ikke forbundet med tid eller sted, er ikke født af nogen, ej føder nogen. Gud er den nødvendige eksistens. At kunne forstå eller begribe Guds essens er udover enhver intelligens evner, være det profeter, engle eller videnskabsfolk.

  • Vi er overbeviste om eksistensen af engle og disses ufejlbarlighed og deres kolossale udbredte kontrol[3] over hele verden, under Guds administration. Guds bog er fuld af referencer om disse, deres missioner og færdigheder på forskellige områder over hele skabelsen. Vi er ligeledes overbeviste om at benægte disse, især de engle vis navne er nævnt i den hellige koran, vil lede til afvigelse af troen og vantro (Kufr). Vi er også overbeviste om jinner og sataner, være de af samme art eller forskellige.

  • Vi er overbeviste om alle de guddommelige bøger som er nedsendt af Gud til profeterne før den sidste profet Muhammad (f). Specifikt overbevisningen af bøger som er nævnt i koranen og generel overbevisning på de som ikke er nævnt.

  • Vi er overbeviste om åbenbaringer. Altså en hemmelig og spirituel forbindelse mellem Guds profeter og Gud samt at alle Guds religioner og himmelske bøger blev leveret til det menneskelige samfund via disse åbenbaringer. De modtog også andre love og videnskaber og leverede disse til folket. Der var 3 typer af åbenbaringer:

  • Inspiration af guddommelige ord til hjertet af profeterne via en metafysisk metode.

  • Inspiration af Guds ord via høresansen uden et via.

  • Ned sendelsen af en engel til profeten og inspiration af Guds ord ansigt til ansigt.

Det er muligt at alle tre metoder er blevet brugt ved alle profeter med forskel i niveauet, periode, sted og emner.

  • Vi er overbeviste om alle profeternes ufejlbarlighed og syndfrihed fra synder og fejl i religiøse anliggender. Dette skal forstås således at de aldrig synder hvad enten det er i barndommen, i voksenlivet eller efter puberteten. Hverken mindre synder (Saghera) eller mægtige synder (Kabira). Ikke førend de bliver udvalgt som profeter og ej efter. Ligeledes begår de ikke fejl. Hverken under modtagelsen af forskellige emner fra Gud og hverken under leveringen til folket hvad enten det er verbale – eller skriftlige overleveringer. Ligeledes gør dette sig gældende ved håndhævelsen af love over samfundet og heller ikke i de personlige sfærer af at adlyde Guds befalinger og hvor de viser ærbødighed overfor Gud.

  • Vi er overbeviste om intellektets mangler og religiøst forbud i overtro (Ghuluw) vedrørende profeten af islam, de syndfrie (Masoomeen), ledsagerne og Ghuluw betyder at overskride de reelle grænser om dem i overbevisningen.

  • At tro at de er guder og at benægte Guds eksistens.

  • At tro på dem som guder eller som individuelle guder.[4]

  • Eller at tilegne partnerskab til Gud som kristne siger om profeten Jesus.

  • At karakterisere dem med en af Guds almægtige egenskaber som f.eks. at hævde at de er skabere af himler og jorden, skaber af jorden, mennesker og dyr, vedligeholde væsener, tage livet af levende væsener eller at bringe dem tilbage til livet. Ligeledes er det forbudt at tilegne andre Guds egenskaber der er udelukkende Guds. I de fleste tilfælde betragtes sådanne ekstremistiske overbevisninger som vantro (Kufr).

  • Vi er overbeviste om at den komplette og hellige koran som er i besiddelse hos muslimerne ikke er blevet forvrænget. Det betyder at koranens nuværende ord er de samme som dem åbenbaringsenglen inspirerede til den hellige profets hjerte fra Gud den almægtige. Det er de samme ord som den hellige profet formidlede til muslimerne. De blev skrevet af de åbenbarings skriftlærde og senere andre. Herefter blev de tilgængelige for folket. Vi har derfor modtaget den uden forvrængelser akkurat som den blev åbenbaret. Med andre ord, den illuminerende bog, vi har i vores hænder i dag er den samme bog som var nedsendt til den hellige profets (f) hjerte og det er den samme som er skrevet i den beskyttede hvælv og indiskutabelt eksisterer i Guds almægtige evige kendskab.

  • Vi er overbeviste om at den tolvte imam Muhammad bin Hassan al Hujjah (argumentet af Gud overfor Guds skabelser), den ventede Al Mahdi (a), blev født under hans faders imamat, Imam Hassan Askari (a). Imam Mahdi (a) blev udvalgt af profeten af islam ved Guds befaling som leder, regent og imam over alle jordens pligtbundne (Mukallaf) individer. Fra denne tid til og med i dag i okultation er Imam Mahdi ansvarlig som leder og formynder over menneskeheden. Imamen har varetaget de skjulte værdier af guddommelig jurisdiktion i samfundet. Når Gud den almægtige vil, vil Imamen dukke op igen for at gøre den korrupte verden til et dydigt samfund.

  • Vi er overbeviste om at den hellige profet (f) var dygtiggjortgennem guddommelig uddannelse i religiøs lovgivning samt dets principper. Han kendte til alle koranens videnskaber og til dets hemmeligheder, alle de tidligere profeters bøger, alle de forskellige videnskabsområder som mennesket dengang var uvidende om, alt det som han blev spurgt om samt guddommelig viden og gemte hemmeligheder som ligger uden for vores fantasi. Vi har samme overbevisning om profetens (f) syndfrie stedfortrædere.

  • Vi er overbeviste om koranens komplette validitet. Med andre ord, så er det nødvendigt at acceptere de grundlæggende og underordnede religiøse dekreter der er nævnt i den hellige koran, samt den viden og visdom det udtrykkeligt eller tilsyneladende angiver med deres bestemte omstændigheder. Derfor er det forbudt at benægte disse.

  • Vi er overbeviste om den hellige profets (f) traditioner (sunnah) som et gyldigt argument mod os. Sunnah består af de ord som den hellige profet (f) udtalte som religiøse love og guddommelig viden. Vi tror også på at de hellige imamer transmitterer og forklarer sunnah. Den reelle sunnah som er blevet videregivet til dem fra profeten (f) og videreformidlet til andre er fejlfrie, tvivlløse og ikke forvrænget. På dommens dag vil Gud forhøre alle verdens befolkninger med hensyn til disse to: Guds bog og profetens traditioner, og de vil henvise til disse to for at bevise deres påstande og frigøre sig fra religiøst ansvar.

  • Vi er overbevist om den sunde fornuft og endelige opfattelse som et validt argument mod os. Dette betyder at forståelsen hos ethvert individ om noget godt og ondt i både overbevisningerne og handlingerne er ligesom den hellige bog og profetens sunnah, et perfekt bevis og overbevisende argument. På dommens dag, når Gud afgøre regnskab med sine skabelser med retfærdighed, vil den rationelle baseret bedømmelse vedrørende ens gode og onde handlinger være et bevis for hvad enten de fortjener belønning eller straf.

  • Vi er overbeviste om den skabte univers. Dette betyder at Gud skabte og gav liv til alle skabninger i universet fra absolut intethed. Derfor er Guds hellige væsen den evige nødvendige eksistens og alt andet end Ham er skabte mulige eksistenser. De er kun blevet til eftersom Gud er der.

  • Vi er overbeviste om menneskets handlinger som en median mellem fri vilje og determinisme. Dette betyder at både mennesket og Gud har en indflydelse på enhver handling mennesket udfører. Hvis et vil og handler, vil Gud hjælpe individet indledende og i handlingen. Mennesket er ikke selvstændig i sådan en forstand at deres handlinger er et produkt af deres vilje alene uden Guds indflydelse.[5] Ligeledes er det ikke alene Guds vilje som er den absolutte årsag i menneskets handling således at mennesket vilje er uden indflydelse.[6]

Denne mellemting kaldes også som amr bain al amrain, en anliggende mellem to anliggender, hvor både personen og Gud er inblandet i frivillige handlinger. I dette er der intet forskel mellem obligatoriske eller forbudte handlinger, selvom disse to adskiller sig på andre måder. Gud er tilfreds med tilladte handlinger og utilfreds med forbudte handlinger. Han har befalet eller tilladt de tilladte handlinger og forbudt de forbudte handlinger. Han vil belønne mennesker for at udføre det tilladte og ønskede handlinger, og straffe dem for forbudte handlinger. Disse sondringer vedrører det eksterne aspekt af en persons frivillige handlinger.

  • Vi er overbeviste om Barzakh (skærsilden/limbo) (perioden mellem begravelsen og dommens dag). Denne periode er et midlertidigt ophold for sjælen som har forladt deres kroppe i denne verden. Englene som driver denne mellemliggende verdens anliggender, som også har en midlertidig himmel og helvede, midlertidig belønning og straf, bor også der. Når mennesket sjæl kommer til skærsilden er de opdelt i tre grupper:

  • Nogle sjæle vil være vågen og nyde det gode liv. Det er de rene og troendes sjæl.

  • Andre sjæle vil vågen men gennemgå straf. Det er vantro og korrupte sjæle.

  • En helt tredje kategori består af sjæle i en slags dvaletilstand (kendt som Subaat). Her er tale om sjæle af de der tilbragte deres liv med en blanding af oprigtighed og syndighed samt de mentalt retarderet individers sjæle.

  • Vi er overbeviste om at alle forpligtede individer vil stå til ansvar på dommens dag for deres overbevisninger og handlinger. De vil blive retsforfulgt og skal stå til regnskab. Gud vil her dømme upartisk i alle de intellektuelle og fysiske disputer som indledes med et spørgsmål om Guds enhed og religionens søjler (Usul al deen) til og med de mest trivielle uoverensstemmelser om ejendom og rettigheder.

  • Vi er overbeviste om at nogle vidner vil vidne for eller imod nogle mennesker på dommens dag med hensyn til at afregne med dem eller dømme dem. Altså vil kriminelle og korrupte i både tro og handling benægte profeternes legitimitet eller religionens budskab af frygt og rædsel for dommens dag, påstå at de ikke modtog budskabet, benægte synder eller benægte krænkelsen af andres rettigheder vil der være vidner fra Guds side af. Det kan også være vidner fra profetens side af eller fra nogle specifikke vidner og Gud vil dømme ud fra dette.

Gud selv vil være vidne på denne dag, alle nationers profeter og disses successorer, engle hvis opgaver er at nedskrive menneskets handlinger på både godt og ondt, lærde, de oprigtige folk, vidnerne som har vidnet benægternes handlinger, tiderne, områderne og ikke mindst kropsdelene på individerne.

  • Vi er overbeviste om en sammenligning af handlinger i det hinsides. Altså at både gode og dårlige handlinger, interne overbevisninger såvel som eksterne handlinger, etiske handlinger, mentale egenskaber vil blive spirituelt og rationelt opvejet og målt for at give belønning og straf afhængig af vurderingen af skalaen (Mizaan). I denne vurdering vejes fromme og belønningsfortjente handlinger som tunge og mindre fortjenstfulde handlinger som lette.

  • Vi er overbeviste om at alle gode og onde gerninger hos en person i det verdslige liv, fra tiden vedkommende har evnen til at skelne mellem godt og ondt til dennes bortgang er nedskrevet af engle. Disse gerninger vil blive udarbejdet i en bog og givet enten i højre eller venstre hånd af personen i det hinsides. Denne bog indeholder overbevisninger og handlinger, være små eller store. Personen vil blive familiariseret med indholdet af bogen og informeret om metoden til regnskabet af vedkommendes gerninger før den aktuelle dom.

  • Vi er overbeviste om at forbøn (Shafaah) vil spille en rolle i den endelige dom fra nogle mennesker. Med andre ord, når en synder bliver dømt til straf i helvede, vil Gud tillade visse individer at indgive og bede Gud på vegne af synderen til at befri denne. På denne måde kan Gud tilgive synderen. Forbøn er dog betinget af Guds tilladelse efter at det er anmodet af de der går i forbøn. Dem der går i forbøn er især profeterne, englene, lærde, martyrerne og de retfærdige personer. Forbøn er naturligvis skabt for mindre synder og ikke vantro eller polyteisme. Resultatet af forbøn er enten en fuldstændig redning eller reduktion af straffen. Lejlighedsvis vil der være forbøn for dem, der kommer ind i himlen. Det betyder, at de, hvis belønningsfortjente gerninger er få og derfor belønningerne mindre, får en mindre rang, vil opnå en højere status og give mere belønning ved hjælp af forbøn.

  • Vi er overbeviste om et evigt paradis efter dommedagens afslutning. Dette betyder at efter en afslutning af regnskabet med skabningerne på denne dag er nogle fortjent til belønning for deres gode gerninger eller ved forbøn. Andre skal derimod dømmes til straf på grund af deres ugyldige overbevisninger eller onde handlinger. På det tidspunkt vil Gud placere de fromme og de frelste i paradis. Dette er et sted med uforklarlig skønhed, glædelig pryd og herlighed. Den lovede paradis er evig og vedvarende. Der findes kamre, forskellige rang, haver, træer med rigelige frugter, ægtefæller og tjenestefolk, alt ud over fantasi. Den, der kommer ind i dette miljø bliver aldrig nødt til at forlade det. Aldring, træthed, sygdom, angst, tristhed, skadelige væsener og enhver form for ondskab, skade eller ulykke er ikke eksisterende. Paradiset er allerede skabt.

  • Vi er overbevist om et evigt helvede efter dommedagen. De der dømmes til straf ved dommedagens tribunal vil blive sendt til helvedet. Et sted med ild, forskellige former for kastigationer ud over fantasi. Helvede er stedet for de vantro og de ideologiske og principielle korrupte og er evigt og vedvarende. De der kommer heri, kan aldrig forlade det. Helvedet er dog midlertidig for dem med mindre synder.


[1] At Guds essens er fri for enhver mangel eller fejl.

[2] At Guds essens er udsmykket med alle former for perfektion, godheder og skønheder.

[3] Arbejde, ageren, opsyn m.m. Det er kun og kun Gud der har den absolutte kontrol.

[4] At f.eks. tro på en specifik imam som Gud.

[5] Et begreb også kendt som tafveez (den absolutte frie vilje).

[6] Dette er også kendt som Jabr (tvang/determinisme) som når vind får flag i bevægelse.